Betalinger

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens tilsyn efter lov om betalinger

Tilsyn med lov om betalinger er delt mellem Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Styrelsens tilsyn følger af lovens § 145. Bestemmelsen fastlægger, at tilsynet ud over lovens §§ 63 - 64 og §§ 120-123 og bekendtgørelser udstedt med afsæt i disse, også omfatter en række artikler i EU-forordninger, fx artikler 3-11 til interbankgebyrforordningen (EU 2015/751).

En betalingssag kan opstå som følge af en klage eller på styrelsens eget initiativ. Betalingssager klassificeres efter næsten samme struktur, som konkurrencesager efter rådssagsmodellen, men med modifikationer i forhold til B-sager.

  • A-sager afgøres af Konkurrencerådet
  • B1-sager afgøres af styrelsen med inddragelse af Direktionen
  • B2-sager afgøres af styrelsen uden inddragelse af Direktionen
  • C-sager afvises efter betalingslovens § 145 b, inden for 14 dage.

Uanset klassifikation er det Konkurrencerådet, der beslutter, om en sag skal anmeldes til politiet for en strafferetlig forfølgelse efter betalingslovens § 152, stk. 3.

For information om visitation af sager og proces for betalingssager, se menupunktet Proces.

For information om eksterne vejledninger, lovgivning relevant for styrelsens tilsyn og EU-kommissionens forum for videndeling om Interbankgebyrforordningen, se menupunktet Viden og vejledninger.

For mere information om standardtekster og -formuleringer brugt i skriftlig kommunikation med klagere og indklagede virksomheder, se menupunktet Standardtekster.

Senest opdateret 27-05-2024