Indkøb i KFST

Kontakt OK Udbud, når du skal foretage et indkøb i dit center.

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretager vi indkøb af varer- og tjenesteydelser fra et par tusinde til flere millioner kroner. Disse indkøb kan dække alt fra konsulentydelser, herunder fx udarbejdelse af analyser, køb af nye eller drift af eksisterende it-løsninger til levering af kaffemaskiner.

OK Udbud hjælper fra starten

Når du skal foretage et indkøb på vegne af dit center, skal du altid indlede processen med at kontakte OK Udbud. Sammen drøfter vi, hvilke regler der gælder for dit indkøb, og hvordan du bedst foretager indkøbet.

Hvordan finder jeg OK Udbud?

OK Udbud er en del af OK (Center for Offentlig konkurrence), og vi sidder på tredje sal ved udgangen til terrassen.

Dine overvejelser om indkøbet

Forud for dit indkøb, skal du foretage en række overvejelser om dit indkøb.

Dette gøres i Rådgivningsenhedens spørgeskema om ”Overvejelser om indkøb”. Dette sikrer blandt andet, at du overholder gældende regler.

Du kan enten generere skemaet selv eller OK Udbud kan hjælpe dig med at generere skemaet. Kontakt OK Udbud, hvis du ønsker hjælp til at oprette skemaet. Her kan du læse mere om skemaet.

De overvejelser, du skal foretage, og som fremgår af skemaet, er:

  1. Er der en eksisterende aftale, der dækker dit indkøb? Hvis ja, så skal den som udgangspunkt bruges. I dette tilfælde er der ikke brug for at generere et skema.
  1. Hvis nej, så skal værdien af indkøbet opgøres.

Værdien af din opgave er afgørende for din proces. Når du opgør værdien af din opgave, skal du være opmærksom på, at eventuelle tilkøb skal medregnes i værdien. Køber du løbende samme slags ydelse, eller bliver der købt en lignende ydelse i andre fagkontorer, kan det betyde, at din opgaves værdi skal sammenlægges med andre opgaver.

Hvis du er i tvivl om værdien af din opgave så kontakt OK Udbud.

Er værdien over 1 mio. kr., så læs mere: Opgaver over 1 mio. kr..

Er værdien under 1 mio. kr., så læs mere: Opgaver under 1 mio. kr..

Særligt for køb af it-løsninger

Vedrører dit køb software, computere, it-service (fx serverdrift) eller andet it-hardware skal du forud drøfte anskaffelsen med Styring og It i ADM. ADM bistår med at gennemgå kontrakten, opfylde krav om risikovurdering og rådgive om eventuelt indgåelse af databehandleraftale.

Senest opdateret 17-05-2026
Andrea Julie Findling Andersen
Andrea Julie Findling Andersen
S: Specialkonsulent
O: OK
Linda Vinther
Linda Vinther
S: Fuldmægtig
O: OK