Juleferien står for døren - opdateret

14-12-2022

Snart sænker julefreden sig over KFST- vi har samlet lidt råd til, hvad du skal være opmærksom på før ferien

Artiklen er opdateret med information om tidsregistreringer og regninger.

Fredag den 23. december er sidste dag, hvor der er åbent i KFST i år. Hvis du har brug for at komme ind i huset på Carl Jacobsens Vej i løbet af ferien, så kan du bruge dit adgangskort plus kode

Udgangspunktet er, at alle holder juleferie til mandag den 2. januar 2023, og du skal bruge dine egne feriedage mellem jul og nytår.

Overførsel af ferie
Op til juleferien er det også godt lige at få overblik over din restferie, og om du har nået at holde det, du skulle. Der er grænser for, hvor mange feriedage, du kan overføre til 2023, så du risikerer at få streget feriedage ved årsskiftet som følge af den nye ferielov, hvis ikke du får holdt det hele.

Ved nytår skal du som udgangspunkt have brugt al din restferie fra det gamle ferieår, så du kun har 8,32 feriedage (optjent i det nye ferieår) samt eventuelt fem særlige feriedage stående ved indgangen til det nye kalenderår.

Hvis du mod forventning ikke kan nå at få brugt dine ”gamle samtidighedsferiedage” inden den 31. december 2022, kan du efter aftale med din chef få overført op til fem ”gamle samtidighedsferiedage” til det nye kalenderår.

Rejser til udlandet
Skal du ud at rejse i juleferien, så sæt dig ind i, om du må tage din telefon og pc med. Det afhænger blandt andet af, hvilket land du rejser til. Du kan læse vores retningslinjer om it-udstyr på udlandsrejser her: Brug af it-udstyr på rejser | Konkurrence- og forbrugerstyrelsen 

Tidsregistrering og regninger
På grund af årsskiftet skal alle huske at afslutte tidsregistreringen i M-time for december, før I går på ferie.

Husk også at få lagt alle regninger, som er med i budgettet for 2022, ind i systemet, flere dage før I går på ferie. Fakturaer, som skal betales i 2022, skal være konteret og godkendt 22. december. Det samme gælder udgifter og rejseafregninger.

Har I fakturaer, som skal bogføres i 2022, men først betales i 2023, skal de være konteret og godkendt senest 10. januar 2023.