Ny leverandør af psykologisk rådgivning pr. 1. februar 2023

31-01-2023

Erhvervsministeriet har pr. 1. februar 2023 indgået aftale med en ny leverandør om psykologisk rådgivning, idet den nuværende aftale med SOS International udløber den 31. januar 2023. Koncern HR har derfor afsøgt markedet og indgået aftale med Falck Healthcare, som træder i kraft den 1. februar 2023.

Ligesom den nuværende ordning giver den nye ordning adgang til individuel og anonym rådgivning både omkring forskellige udfordringer i arbejdslivet, og hvis man har problemer, der stammer fra privatlivet. Dog skal man være opmærksom på, at rådgivning i forbindelse med private problemer er skattepligtig.

Læs mere om både ordningen og Falck Healthcare. Desuden vil der den 6. marts 2023 blive afholdt et webinar om ordningen og psykologisk rådgivning generelt. Nærmere info følger. 

De igangværende forløb, som er startet op inden 1. februar 2023, dvs. inden indgåelsen af den nye kontrakt med Falck Healthcare, vil blive gennemført og afsluttet med SOS International på vanlig vis, selvom vi har passeret den 1. februar 2023.

Hvis du står for at skulle i gang med et forløb, skal du fra og med den 1. februar 2023 derimod kontakte Falck Healthcare på telefon 70 10 20 12.

Alle henvendelser vedr. ordningen kan rettes til din HR-partner eller Koncern HR.

Kontakt

Anne-Mette Poulsen
S: HR-partner
O: Koncern HR