Vidste du, at KFST har to interne korrekturlæsere?

26-07-2023

Det er altid en god idé at få læst korrektur på dine analyser, vejledninger, artikler og andet, der skal offentliggøres

Det kan nemlig være svært at læse korrektur på noget, man har arbejdet med i lang tid, og derfor anbefaler vi, at du indarbejder tid til korrekturlæsning i din tidsplan. Det er samtidig en rigtig god idé at kende styrelsens sprogmanual, når du skal skrive analyser, artikler m.v.

Du skal henvende dig til Christel Grage (cg@kfst.dk) og aftale, hvornår der kan læses korrektur. En korrekturlæser skal have en hel arbejdsdag til at læse 30 sider, og der skal gives besked i god tid (helst mindst en uge før), så korrekturlæserkorpset kan planlægge det.  

Korrekturlæserkorpset returnerer det korrekturlæste materiale elektronisk, hvor rettelserne er vist.