Vejrudsigten: Sådan kan du påvirke temperaturstigninger i huset

12-06-2023

Hvis du har arbejdet her i huset i et år eller mere, så ved du, at indeklimaet kan give udfordringer i perioder med høj og længerevarende varme (og kulde)

Selv om temperaturen og ventilationen er centralt styret, er der også nogle ting, du selv kan gøre:

  • Åben aldrig vinduerne – særligt, når det er varmt uden for. Når der kommer varm luft ind, skal klimasystemet bruge tid og kræfter på at nedkøle den varme luft. Husk på, at rummene er store og åbne, så nedkøling tager tid.
  • Luk de indre døre til kantinen. Vi kører i nogle uger et forsøg med at holde de indre døre ind til kantinen lukket. Om sommeren er der heldigvis mange som ønsker at spise i gården, men hver gang døren åbnes, strømmer der varm luft ind, som bevæger sig opad i huset – og som dermed skal nedkøles. Det forsøger vi at forhindre ved at holde de indre døre lukket.
  • Rul gardinerne ned i god tid før solen rammer dit vindue.
  • Luk døren til mødelokalerne da der er selvstændig ventilation/køling. Du må også gerne slukke lyset ved samme lejlighed.

I mødelokalerne 1.06, 1.09, 2.07 og 3.10 er der ikke ventilation, så derfor opsættes ventilatorer, som ikke må fjernes. Lad gerne døren stå åben mellem møder.

Ventilation (indblæsning) reguleres centralt. ADM har bedt om, at der i en periode indblæses kølig luft ved høj styrke om natten. Det kan derfor være lidt koldere om morgenen.

Husk, at du kan henvende dig til Birgit eller Joan i ADM, hvis du har spørgsmål til indeklimaet.