Retningslinjer for AI

27-06-2023

AI kan være nyttigt – men tænk dig om

Vi har netop fået retningslinjer for brug af kunstig intelligens (AI) i forbindelse med vores arbejde. Læs dem hvis du ønsker at anvende AI, herunder ChatGPT, i dit arbejde.

Det er tilladt at benytte AI, herunder ChatGPT – men du skal tænke dig om. Især i forhold til, at der ikke sker utilsigtet deling af oplysninger.

Retningslinjerne er udarbejdet af og gældende for hele Erhvervsministeriet. De er vedhæftet her. De er hurtigt læst (2 sider) og ganske anvendelige i dagligdagen. Blandt andet står:

”Følgende konkrete retningslinjer skal som minimum overholdes af EM’s medarbejdere ved brug af internetbaserede værktøjer, herunder AI-chatbots i arbejdsmæssig sammenhæng:

  • Der må ikke indtastes hverken fortrolige eller klassificerede oplysninger, personoplysninger eller interne oplysninger i internetbaserede værktøjer.
  • Internetbaserede værktøjer skal alene anvendes som hjælpeværktøjer. Det er medarbejderne i EM, der er ansvarlige for at foretage faglige vurderinger og træffer beslutningerne.
  • Indhold fra internetbaserede værktøjer skal behandles kildekritisk og tjekkes op imod andre pålidelige kilder.

 Med internetbaserede værktøjer menes værktøjer, som medarbejderen selv vælger at tilgå på internettet og ikke eventuelle værktøjer, som EM stiller til rådighed med tilhørende passwordbeskyttelse, databehandleraftaler mv.”