Lars Arent, der er leder af Forbruger Europa, har fået titel af direktør for Forbruger Europa.
Forbruger Europa er en del af et europæisk netværk (European Consumer Centres Network, ECC-Net) med kontorer i hvert EU-land samt Norge og Island. Netværket er finansieret af EU-Kommissionen og de nationale forbrugermyndigheder i EU-landene.
Lars driver selvstændigt den danske del af det internationale netværk, prioriterer indsatserne og indgår i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens chefgruppe.
Forbruger Europa tilbyder gratis vejledning om forbrugeres rettigheder. Forbruger Europa hjælper også borgere, der er bosat i Danmark, med at oprette en klage og formidle den til en erhvervsdrivende i et andet EU-land, Norge og Island. Det sker i samarbejde med søsterkontorene i det europæiske netværk af forbrugercentre.
Tillykke til Lars med den nye titel!
