Vær opmærksom på telefonsvindel (vishing)

24-11-2023

Statens It advarer mod vishing (voice phising) via telefonopkald

Statens It gør opmærksom på, at en Statens It-bruger er blevet ringet op af en person, der udgiver sig for at være fra Statens It, og som ønsker adgang til MitID.

Der er tale om telefonsvindel – såkaldt vishing (voice phishing), hvor svindlere forsøger at få oplyst personlige, finansielle, sikkerhedsoplysninger eller andre værdifulde oplysninger.

 

Vær forsigtige

Statens It opfordrer derfor til, at vi er særligt opmærksomme på opkald, hvor personen, der foretager opkaldet, udgiver sig for at være fra Statens It.

 

Rapporter vishing

Hvis du mistænker et opkald på for at være vishing, skal dette indberettes som en sikkerhedshændelse ved straks at ringe til Statens Its Servicedesk på tlf: 7231 0001.