Marie rykker til Bruxelles

13-10-2023

Marie fra TECH udstationeres til EU Kommissionen i to år.

Marie Gjørtler Mouritzen fra TECH skal fra 1. november til EU Kommissionen og arbejde med DMA’en, The Digital Markets Act. Marie skal sidde i DG CNECT og være med til at håndhæve, at de udpegede gatekeepers lever op til deres forpligtelser. Det er endnu ikke klart, præcis hvilken del af forordningen Marie skal være med til at håndhæve.

Hun siger: ”Jeg glæder mig til at skulle til Bruxelles igen og ikke mindst til at arbejde med tech på europæisk plan. Det er fedt og spændende at være en af de første, der får lov til at arbejde med et helt nyt område.”

Fordi det hele er nyt – lovgivning og udstationeringen – er detaljerne endnu lidt upræcise. Efterårsferien skal derfor bruges på at gå borger.dk’s tjekliste igennem, så alle de praktiske ting er i orden.

Det er et kæmpe skulderklap at blive indstillet, og nu glæder Marie sig til leve op til sine egne og KFST’s forventninger.

Marie har tidligere boet et halvt år i Bruxelles, så hun glæder sig til at komme tilbage til det sociale miljø som Europas smeltedigel skaber. Og selvom der skal prioriteres tid på at lære en masse nye arbejdsgange og mennesker at kende, så lyder der også en klar opfordring fra Marie: Giv lyd, hvis I en dag skulle komme til Bruxelles – både til arrangementer, konferencer, eller hvis I selv skal udstationeres.

 

O: KOM