Så er ADM alene hjemme

07-09-2023

De næste to måneder må ADM undvære sin chef, Bjarne.

Der blev grinet højt i ADM, da centret i denne uge ønskede vores administrationschef Bjarne alt vel. I de næste omkring to måneder er Bjarne ikke at finde her i Valby. Årsagen til de mange grin var den lille quiz, som medarbejderne i ADM udsatte ham for. På en plakat var skrevet 12 ”typiske” Bjarne-citater, som alle var dækket med en post-it. Medarbejderne fik så til opgave at gætte, hvilke citater der stod, og efter sigende gættede de dem alle, om end der var behov for enkelte ledetråde. Citaterne var for eksempel ”Ha Ha Ha”, ”Godt folkens, vi har en plan” og ”Hvis arbejde var sundt, satte man de syge til det”. 

Bjarne citater