Organisationsændring i TECH og BET

25-09-2023

BET overtager en række opgaver fra TECH. Den ledige stilling som kontorchef og syv medarbejdere flytter med.

På konkurrenceområdet vil BET frem over have ansvaret for brancherne Tele og Service (undtaget it-service), og det vil også blive BET’s opgave at håndhæve konkurrenceloven §11b (frit valg). BET overtager opgaverne fra TECH.

Organisationsændringen har baggrund i et ønske om at styrke håndhævelsen af konkurrencelovens forbudsprincipper i BET samt styrke håndhævelsen af §11b, der står højt på dagsordenen hos både Konkurrencerådet og regeringen. Baggrunden er blandt andet, at BET i en længere periode har brugt relativt mange ressourcer på fusionssager, og at TECH som det største konkurrencecenter har haft mange forskellige opgaver at forholde sig til.

Som følge af organisationsændringen rokerer den ledige stilling som kontorchef i TECH til BET, og det samme gør syv AC-medarbejdere. De syv er: Jacob Sjödin, Jeanette Martin, Ann Risgaard, Nikolaj Thomsen, Sidsel Grave, Maria Leonora Millan Orozco og Katrine Dragsdal Kjær.

Den ledige kontorchefstillings vil nu blive slået op, og rokeringen af medarbejderne vil først ske i forbindelse med, at den nye kontorchef tiltræder. De nævnte medarbejdere forbliver derfor i TECH lidt tid endnu.

Organisationsændringen sker i forlængelse af, at Ann Sofie Vrang, der indtil september var kontorchef i TECH, er rokeret til stillingen som kontorchef i MTF. Frem over vil Michael Riis stadig være kontorchef i TECH, mens BET vil have to kontorchefer, Jens Gormsen og den nye.