Erhvervsministeriet har i dag offentliggjort denne besked på DEPTRA:
Kære alle
Jeg har besluttet, at tiden er kommet til at takke af som departementschef, derfor har jeg i dag indgivet min afskedsbegæring og fratræder stillingen den 1. august.
Jeg har haft rigtig mange spændende og udfordrende år i centraladministrationen - der har både været håndtering af vanskelige problemstillinger og muligheden for at arbejde med at finde gode løsninger for udviklingen af Danmark og dansk erhvervsliv.
Jeg er stolt over at have stået i spidsen for så mange dedikerede og dygtige medarbejdere gennem årene og har sat stor pris på samarbejdet med de mange ministre, jeg har betjent.
Venlig hilsen
Michael