Regeringsrokade og opgavebortfald

29-08-2024

(Ny version 31. august) FORCE, TECH og OK påvirkes.

I forbindelse med offentliggørelsen af forslag til Finanslov har Finansministeriet fremlagt et faktaark med “Regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald på FFL25”. Faktaarket har været omtalt i medierne i weekenden og nævner KFST på fire områder. 

Opgavebortfaldet er allerede håndteret i KFST på alle fire områder uden afskedigelse af medarbejdere. Medarbejdere, som vil blive berørt heraf, er orienteret og vil når opgavebortfaldet træder i kraft løse andre opgaver i huset, og antallet af medarbejdere er nedbragt ved rettidigt at undlade at genbesætte ledige stillinger.

De fire opgaver, hvor KFST er nævnt, er: ophævelse af krav om vejledende udtalelser i sager om udelukkelse fra offentlige udbud (pålidelighedsvurderingsenheden), udviklingen af anden fase af MitUdbud, nedskalering af håndhævelsen af Konkurrenceloven samt tilhørende støttefunktioner og nedskalering vedr. presse/kommunikation i alle Erhvervsministeriets myndigheder. 

Regeringen meddelte torsdag sin regeringsrokade, som også får betydning for KFST, men det er endnu uvist, hvor meget. Det står dog klart, at DSA-tilsynet skal flytte til Digitaliseringsministeriet. Udover Force vil Center for Tech også blive berørt i en eller anden grad. 

Jakob skal mødes med departementscheferne i Digitaliseringsmininsteriet og Erhvervsministeriet i begyndelsen af den kommende uge med henblik på en afklaring.

Jakob fortalte om ændringerne på et ekstraordinært fællesmøde torsdag eftermiddag. Direktionen har fuld fokus på at få en hurtig afklaring. Det vides desværre ikke, om det vil ske hurtigt, eller der vil gå lidt tid.

Læs ”Kgl. resolution af 29. august 2024” om resortfordelingen (pdf)