Temaet for dette års konference er ’Effektiv implementering i staten’. Og lederne kan se frem til et spændende program:
• Vores minister og departementschef vil løfte sløret for nogle af de opgaver, som Erhvervsministeriet har foran sig i 2025.
• Et panel bestående af topembedsfolk i staten samt en professor i statskundskab vil komme med deres perspektiv på, hvordan politiske beslutninger implementeres bedst i statsapparatet.
• Endelig vil Bjarne Corydon komme og give sit uafhængige bud på sandheden om politisk ledelse i fremtidens velfærdssamfund.
Konferencen løber af stablen mandag den 13. januar 2025 kl. 12.00 til 18.00 og foregår i år på Radisson Blu.