Er der en projektleder gemt i dig?

01-02-2024

Generel projektledelse i Erhvervsministeriet er et af de mest populære kurser i ministeriet. Du lærer grundlæggende projektværktøjer på et sjovt og inddragende forløb. Nu kan du tilmelde dig et forløb i foråret.

Det første kursusforløb er i april måned:

1. Modul: 2. - 4. april
2. Modul: 18. - 19. april
3. Modul: 29. - 30. april
4. Modul (eksamen): 16. maj

De fire undervisningsmoduler gennemføres som et samlet forløb med lærings- og emnemæssig sammenhæng mellem modulerne. På forløbet får du:

- Projektforståelse
- Rolleforståelse
- En grundlæggende værktøjskasse til at analysere og starte projekter
- Grundlag for styring og ledelse af projektet
- Træning i at lede og facilitere projektgrupper
- Viden om forandringsledelse
- Træning i konflikthåndtering, evaluering af projekter og ledelse i en politisk styret kontekst.

Kurset afsluttes med en eksamen den 16. maj. Eksamen er frivillig.

Der kan være op til 20 deltagere på holdet. Prisen pr. deltager er 20.125 kr. ved 12 deltagere på holdet og 12.075 kr. ved 20 deltagere på holdet.

Tilmelding sker via Campus.

Det er Implement, som underviser på kurset, og det foregår på Experimentariet i Hellerup.

Husk altid at aftale kurser med din nærmeste leder. Hvis du har spørgsmål vedr. kurser og kompetenceudvikling, kan du skrive til campus@em.dk.

Kontakt

Anne-Mette Poulsen
O: Koncern HR