Ny chef i DIPS

29-02-2024


Tillykke til DIPS og Mie la Cour Sonne

Fra i dag, 1. marts, kan DIPS glæde sig over at have fået ny kontorchef. Det er Mie la Cour Sonne, som flytter fra MØK til konkurrencecentret, som dækker Detailhandel, Industri, Primære erhverv og Sundhed.

Mie kom for små seks år siden til KFST som specialkonsulent og blev i 2021 udnævnt til chefkonsulent. Hun har alle årene været en del af MØK, hvor hun primært har arbejdet med fusionssager og sager om overtrædelse af konkurrenceloven.

Tilbage i 2010 blev Mie uddannet cand. polit. Umiddelbart herefter skrev hun en ph.d i mikroøkonomi med afhandlingen ”Essays in two-sided markets and optimal contracting”. Allerede her, var der fokus på industriøkonomien og konkurrence, og hendes vejleder på ph.d’en var Konkurrencerådets formand, Christian Schultz. Efter sin ph.d blev Mie ansat hos Copenhagen Economics, indtil hun kom til KFST i 2018.

I DIPS har Helena Berg Forchhammer varetaget rollen som konstitueret kontorchef siden Louise Kastfelt ved nytårstid forlod stillingen til fordel for en stilling som KFST’s ekspert i anvendt konkurrenceøkonomi med hjemsted hos MØK.