Kom til EM-kamp Danmark/England på storskærm 20. juni

12-06-2024

Nyd en kold øl/sodavand, snup en pølse og se fodboldkamp på det store lærred

Nu kan husets fodboldfans godt begynde at glæde sig, da EM for alvor er tæt på. Torsdag 20. juni møder vi England, og Personaleforeningen inviterer derfor til hygge i den lille kantine fra kl. 16:30 efterfulgt af storskærmsvisning af kampen kl. 18:00.

Og hvad er fodbold uden en hotdog i hånden? Det ved vi ikke.

Derfor kommer der selvfølgelig en pølsevogn, som holder ude foran styrelsen, hvor der vil være mulighed for at snuppe sig en klassisk med det hele eller en fransk hotdog med dress.

Kampen starter klokken 18:00 og forventes at vare til klokken 20:00.

Deltagelse i eventet er gratis for hele styrelsen. Betaling af drikkevarer foregår dog som normalt ved MobilePay overførsel til Personaleforeningen (5 kr. for medlemmer, 10 kr. for ikke-medlemmer).

EM-manager

Personaleforeningen har oprettet en pulje for managerhold på Holdet.dk, hvor alle opfordres til at melde et hold til. Det er gratis at deltage, og selvfølgelig er der en præmie på spil til vinderen af puljen.

Tilmeld et hold, senest inden første runde begynder 14. juni kl. 21:00 - OPDATERET: find tilmeldingslinket til holdet.dk her

Vi glæder os til at se dig!

De bedste hilsner fra Personaleforeningen

P.S. Hvis du endnu ikke er medlem af Personaleforeningen, men gerne vil være med, finder du indmeldingsblanketten her