DHL-stafetten 2024 nærmer sig

13-06-2024

- tilmeld jer, før I går på sommerferie

Tilmeldingen til dette års DHL-stafet er nu åben. Fristen for tilmelding er 29. juli 2024.

Fredag 30. august 2024 i Fælledparken afholdes dette års DHL-stafet. Lad os igen i år få sammensat en masse skarpe løbehold. Der er en pokal, hæder og ære på højkant til det hurtigste KFST-hold.

Læs nedenfor, hvordan du tilmelder dig.

Styrelsen og Personaleforeningen yder igen tilskud til arrangementet, så vi kan igen i år tilbyde en attraktiv ”løbepakke” indeholdende:

  • Festtelt og nummer på maven
  • Løbe t-shirt
  • God stemning og musik i teltet
  • Lækker mad og drikke
  • Solskin
  • Det er muligt at tilmelde sig enten 5 x 5 km. stafet eller 5 km. walk

Prisen for alle disse herligheder er blot 150 kr. Alle KFST’ere er naturligvis meget velkomne, men prisen dækker maden og er derfor den samme, hvad enten du løber eller hepper. Husk derfor også at tilmelde dig fællesspisning.

Tilmelding sker ved, at du:

  • Overfører 150 kr. til personaleforeningens konto, reg.nr.: 2105 kontonr.: 5364806991 eller via Mobilepay: 11713 senest mandag 29. juli 2024. I beskedfeltet er det vigtigt, at du husker at angive dit navn, center, og at betalingen vedrører DHL.
  • Senest mandag 29. juli 2024 skriver dine oplysninger ind i excel-arket, som du finder her: K:\DHL 2024

Der vil "løbende" komme praktisk information på Intra.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Personaleforeningen (personaleforeningen@kfst.dk).

Bedste løbehilsner

Personaleforeningen