Kompetencefonden har igen åben for ansøgninger

13-05-2024

Fonden er igen åben for ansøgninger, og du kan sende din ansøgning allerede i dag til og med den 28. maj 2024.

Vær opmærksom på, at ansøgningsprocessen er puljebestemt, hvilket betyder:

• Søger du som "Akademiker", gør systemet rækkefølgen af alle indkomne ansøgninger tilfældig. Efterfølgende vil ansøgningerne blive sagsbehandlet i denne rækkefølge.

• Søger du som "Offentligt Ansattes Organisationer – OAO HK Stat" behandles ansøgningerne i den rækkefølge, de indkommer til puljen (først-til-mølle), indtil midlerne er brugt op. Når der ikke er flere midler, lukkes sagsbehandlingen, og resterende ansøgninger bliver afvist, også selvom de er indkommet, inden fondspuljen er lukket for modtagelse af ansøgninger.

Ansøgningsprocessen foregår digitalt via Kompetencesekretariatets hjemmeside. Her skal både du og din leder godkende ansøgningen og efterfølgende registrere, at kompetenceudviklingen er gennemført. Først herefter kan enheden få midler fra fonden. Da din leder skal godkende ansøgningen, er det en god idé at gå i dialog med din leder, når du skal forberede din ansøgning.

Læs mere om fonden og ansøg om støtte her.

Kontakt

Anne-Mette Poulsen
O: Koncern HR