HUSK – afholdelsesåret for særlige feriedage slutter 30. april 2024

13-03-2024

Som udgangspunkt skal vi alle holde vores særlige feriedage i afholdelsesåret, som for de særlige feriedage løber fra 1. maj til 30. april.

Har du imidlertid fortsat særlige feriedage stående? Og vurderer du og din personaleleder, at du ikke kan nå at holde disse inden udgangen af april 2024, så skal du og din chef aftale, at de resterende dage overføres til næste afholdelsesperiode for særlige feriedage.

Du kan maksimalt få overført 5 særlige feriedage - medmindre der foreligger særlige feriehindrende omstændigheder som barsel eller sygdom.

Hvis du har holdt alle dine særlige feriedage, skal du ikke foretage dig noget.

Automatisk overførsel i mTIME

Hvis du har særlige feriedage til overførsel, sker overførslen automatisk i mTIME. På dit opgørelsesbillede i mTIME for april måned kan du se, at overførslen vil ske. Din chef bliver i mTIME adviseret om overførslen.

Aftaler om overførsel af særlige feriedage dokumenteres kun i vores mTIME. Du skal derfor ikke sende mail/blanket om overførsel til Koncern HR.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte os i Koncern HR på koncernhr@em.dk.

 

Kontakt

Anne-Mette Poulsen
O: Koncern HR