Kursus - Bliv skarp på statsstøttereglerne

28-10-2024

Deltag i vores kursus om statsstøtteregler den 15. november  i departementet og få en dybere forståelse af, hvordan reglerne påvirker politiske initiativer.

Kurset er skræddersyet til dig, der arbejder med politiske tiltag, som kan involvere statsstøtte – især hvis du ønsker at blive bedre til at vurdere, hvornår der kan være tale om statsstøtte, og hvordan du navigerer inden for rammerne af lovgivningen.

Vi gennemgår det brede statsstøttebegreb, der omfatter meget mere end blot direkte økonomiske tilskud fra staten. Fritagelse for økonomiske byrder, som normalt ville påvirke virksomheders drift, kan også udgøre statsstøtte. Du lærer, hvordan du kan spotte og håndtere disse situationer, så du kan træffe sikre og informerede beslutninger.

 Praktisk information:

  • Tid og sted: Tirsdag den 15. november, kl. 9.00 -16.00 i departementet
  • Pris: 200 kr.
  • Tilmelding: Via Campus inden 4. november

Tøv ikke – tilmeld dig nu og få styr på statsstøttereglerne!

 

Bjørn Skaarup
Bjørn Skaarup
S: Kontorfuldmægtig
O: ADM