Fredag den 6. juni 2025 er gjort til lukkedag i KFST. Det er en dag, hvor mange medarbejdere allerede har ønsket at holde fri, fordi det er den eneste arbejdsdag mellem grundlovsdag og pinse. Ved at holde lukkedag får alle mulighed herfor.
Du skal selv betale for fridagen. For eksempel i form af fleks, afspadsering eller afvikling af en feriedag.
Der kan være medarbejdere, som ikke har feriedage eller fleks til at holde fri denne dag. De kan tage fat i deres chef med henblik på at finde en løsning. Det samme gælder medarbejdere, som har uopsættelige opgaver, der skal løses den 6. juni.