Info vedr. implementeringen af AC-overenskomsten 2024

30-04-2025

Selv om cirkulæret for AC-overenskomsten blev publiceret den 11. april 2025, er det ikke alle ændringer, som har kunnet implementeres pr. 1. april 2025. Dette skyldes, at de statslige lønsystemer endnu ikke har fået implementeret ændringerne.

De afventende ændringer er følgende:

• Forhøjelse af pensionsbidragsprocent
Statens Administration har oplyst, at forhøjelsen af pensionsbidragsprocenten endnu ikke er implementeret i lønsystemet, men den vil blive implementeret med tilbagevirkende kraft. Der er ikke nogen melding om, hvornår dette kommer til at ske.

• Konsulenttillæg til special- og chefkonsulenter i departementer
Statens Administration har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en tidshorisont for, hvornår konsulenttillægget bliver implementeret. Når konsulenttillægget til special- og chefkonsulenter bliver implementeret, vil det være med tilbagevirkende kraft.

• Vedrørende pensionsbidrag over 15%
For medarbejdere, der ønsker at benytte den nye mulighed for at få udbetalt eller indbetalt den del af pensionsbidraget, der overstiger 15%, vil dette tidligst være muligt i lønsystemet, når forhøjelsen af pensionsbidragsprocenten er implementeret. Vi regner med at kunne vende tilbage med mere nyt herom medio maj – herunder med en melding om, hvordan vi håndterer ordningen i EM.

• Kontraktansættelse af chefer i Staten
Den aftalte stigning i basislønnen for løngruppe 1 og 2 afventer fortsat endeligt cirkulære. Stigningen vil ske med tilbagevirkende kraft til 1. april 2024.

For så vidt angår procentreguleringen, som trådte i kraft pr. 1. april 2025, så er denne implementeret i lønsystemet. Din samlede månedsløn er dermed steget med 0,41% pr. 1. april 2025. Lønreguleringen blev aftalt ved OK24, men på aftaletidspunktet forventede man en højere samlet lønregulering pr. 1. april 2025, da man på det tidspunkt forventede en positiv udmøntning fra den såkaldte reguleringsordning, der sørger for parallelitet mellem den offentlige og private lønudvikling. Det har dog vist sig, at lønudviklingen på det private område ikke har været helt så positiv som ventet. Reguleringsordningen udmønter derfor negativt, og den samlede lønregulering bliver 0,41% i stedet for de forventede 1,31%.

 

Kontakt

Anne-Mette Poulsen
O: Koncern HR