Vi kan glæde os over, at Stefan Kobbernagel, som er kontorchef i KEP, er blevet genansat, efter at hans åremål udløb.
Stefan kom til KFST i 2015 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Han blev oprindelig ansat som kontorchef i det center, der dengang hed EKA og blandt andet husede vores efterforskningsenhed. EKA fusionerede med juristerne i KJUR og blev til KEP, hvorefter Stefan indgik et arbejdsmæssigt ægteskab med Tine Rønde. Sammen udgjorde de chefduoen i KEP, indtil Tine flyttede til direktionen, og Katrine blev Stefans nye makker.
Stillingen som kontorchef i KEP har været slået op, og Stefan har søgt den på lige vilkår med eksterne kandidater. Direktionen fandt, at Stefan var bedst, og det kan vi som skrevet alle glæde os over. Tillykke til Stefan – og alle os andre.
.jpg)