Kompetencefonden åbner for ansøgninger igen d. 14/1

09-01-2025

Kompetencefonden åbner for ansøgninger igen tirsdag d. 14. januar 2025, kl. 10.00.

Vær opmærksom på, at ansøgningsprocessen er puljebestemt, hvilket betyder følgende:

• Søger du som "Akademiker", gør systemet rækkefølgen af alle indkomne ansøgninger tilfældig. Efterfølgende vil ansøgningerne blive sagsbehandlet i denne rækkefølge. Puljen er åben indtil d. 20. januar 2025, kl. 17.00.

• Søger du som "Offentligt Ansattes Organisationer – OAO HK Stat" behandles ansøgningerne i den rækkefølge, de indkommer til puljen (først-til-mølle), indtil midlerne er brugt op. Når der ikke er flere midler, lukkes sagsbehandlingen, og resterende ansøgninger bliver afvist, også selvom de er indkommet, inden fondspuljen er lukket for modtagelse af ansøgninger.

Søger du støtte til kompetenceudvikling inden for AI? Så er der også er mulighed for at søge støtte d. 17. marts 2025, hvor Akademiker-, CO10- og HK Stat-puljerne åbner op for deres særlige AI-indsats.

Ansøgningsprocessen foregår digitalt via Kompetencesekretariatets hjemmeside. Her skal både du og din leder godkende ansøgningen og efterfølgende registrere, at kompetenceudviklingen er gennemført. Først herefter kan enheden få midler fra fonden. Da din leder skal godkende ansøgningen, er det en god idé at gå i dialog med din leder, når du skal forberede din ansøgning.

Læs mere om fonden og ansøg om støtte her.

Kontakt

Anne-Mette Poulsen
O: Koncern HR