Reklame for engelsk på forhandlingsniveau

16-01-2025


Engelsk på forhandlingsniveau – tilmeld dig nu!

Vi tilbyder et kursus i engelsk på forhandlingsniveau op til det kommende EU-formandskab. På kurset får du konsolideret og udbygget dit aktive ordforråd. Tilmeldingsfrist 31. januar 2025.

Gennem intensiv samtaletræning bliver du skarpere til at præsentere og at trække på helt aktuelt stof til diskussion. Din funktionelle grammatik bliver også styrket. Faglige interesseområder og termer inddrages i undervisningen, og Erhvervsministeriets fagudtryk vil også indgå.

Du bliver niveautestet inden kursusstart for at sikre, at du kommer ind på det rette hold, så du får maximalt udbytte af undervisningen.

Hvis du ønsker at deltage i sprogkurset, skal du skrive til campus@em.dk senest 31. januar 2025. Undervisningen strækker sig over 15 uger (en gang om ugen, mandag i 2 timer) med opstart i marts måned. Hjemmearbejde indgår efter aftale. Du kan altså lige nå at få opgraderet dit engelsk inden formandskabet!

Prisen afhænger af deltagerantallet og vil ligge mellem 4.125 kr. og 12.375 kr.

Husk at aftale din deltagelse med din chef.

Bjørn Skaarup
Bjørn Skaarup
S: Kontorfuldmægtig
O: ADM