EM-GPT er udviklet af DEP som et sikkert AI-værktøj, der kan assistere med forskellige arbejdsopgaver og bidrage til en mere effektiv opgaveløsning.
KFST har nu fået sit eget miljø, som alle medarbejdere kan få adgang til. Du kan kun bruge EM-GPT på din arbejdscomputer – dvs. når du er på kontoret eller logger på via VPN. Du kan ikke tilgå EM-GPT fra private enheder.
EM-GPT fungerer på samme måde som ChatGPT, men der er færre begrænsninger på, hvad du som medarbejder må indtaste og uploade i løsningen.
Du skal dog læse retningslinjerne for EM-GPT (se link til fil i højre side), inden du går i gang med at bruge det.
Du kan finde EM-GPT her: https://gpt.kfst.dk/.
Du kan evt. tilføje linket til dine favoritter i browseren, så du nemt kan finde EM-GPT i din hverdag.
Hvad kan du bruge EM-GPT til?
EM-GPT kan hjælpe med en lang række opgaver, fx formulering af tekster til notater, e-mails, taler mv. Du kan også bruge den til at læse korrektur, oversætte eller give forslag til tekstforbedringer.
Hvis du vil bruge EM-GPT til websøgning
EM-GPT’s modeller er vidensmæssigt begrænset til, hvad der skete før oktober 2023. Hvis du skal bruge viden om aktuelle emner, kan du aktivere websøgning, hvorefter EM-GPT søger ud på internettet. Du kan se, hvordan du aktiverer websøgning senere i artiklen.
Da der netop sker søgning på internettet, må du i dit spørgsmål (prompten) kun indtaste oplysninger, som du må skrive i en Google-søgning eller lignende – dvs. du ikke må indtaste fx følsomme personoplysninger eller fortrolige virksomheds- og personoplysninger.
Når du ikke længere har behov for websøgning, skal du slå det fra igen.
Vær opmærksom på dine søgeord
Når du har aktiveret websøgning og har indtastet dit prompt, popper boksen ”Må der søges på internettet med disse søgeord?” op. Boksen viser de søgeord, EM-GPT ud fra dit prompt har fundet relevant at søge på.
Inden du gennemfører websøgningen, skal du kontrollere søgeordene. Hvis du ikke må bruge de pågældende søgeord, skal du afbryde søgningen og omformulere dit prompt, fx ved at tilføje ”Du må ikke bruge personoplysninger til søgningen”. Herefter skal du kontrollere, om søgeordene nu må anvendes.
Hvordan kommer du i gang?
Log på EM-GPT

Du logger på EM-GPT via single sign-on ved at angive din arbejdsmail og adgangskoden til din arbejdscomputer. Næste gang vil den huske din arbejdskonto og enten logge dig direkte på eller foreslå, at du logger på med din arbejdskonto.
Dog kræver adgang, at du bliver godkendt af KFST’s administrator. Når du logger på første gang, vil du derfor ikke få direkte adgang, men blive mødt af følgende side:

Du kan forvente at have adgang dagen efter.
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med login, skal du kontakte styringogit@kfst.dk.
Valg af model
Du kan skifte mellem sprogmodeller og bots øverst til venstre i chatten, både før du sender din forespørgsel og undervejs i chatten:

Aktivér websøgning
Som nævnt tidligere er sprogmodellerne vidensmæssigt begrænset til, hvad der er sket før oktober 2023, men du kan aktivere websøgning, hvorefter EM-GPT søger ud på internettet.
Du aktiverer websøgning ved at klikke på plus-ikonet under beskedfeltet og derefter klikke på ”Websøgning”. Når du skal slå det fra, klikker du blot på ”Websøgning” igen.
Når til-/fra-knappen ved ”Websøgning” er grøn, er websøgning aktiveret (ellers er den grå):

Upload af filer
Du kan uploade filer og stille spørgsmål til deres indhold ved enten at klikke på plus-ikonet under besked-feltet og vælge ”Filupload” eller ved at trække en fil fra Stifinder over på chatvinduet i EM-GPT.

Når filen er uploadet, vil det se sådan ud:

Foruddefinerede prompts
Du kan anvende foruddefinerede prompts, som vises ved at skrive ”/”, vælge den ønskede prompt og derefter tilpasse den til det emne, du ønsker svar på.

Fx hvis du vælger ”/fordele-og-ulemper”:

Hvor kan du finde information om EM-GPT på Intra?
Du kan altid finde information, herunder brugervejledning og retningslinjer, på siden EM-GPT på Intra.
Hvis du har spørgsmål til EM-GPT, kan du kontakte Styring og It i ADM på styringogit@kfst.dk.
Q&A er under udarbejdelse – inputs er velkomne
ADM er ved at lave en Q&A til jer som brugere, som gerne skulle indeholde og besvare de mest forekommende spørgsmål, I har/kan have til EM-GPT, og som er relevante for alle eller de fleste i KFST.
Da den netop er tiltænkt jer som brugere, modtager ADM meget gerne spørgsmål – både nu og løbende når I har brugt løsningen. I kan sende jeres spørgsmål til Q&A’en til styringogit@kfst.dk.