Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, lederevalueringen og arbejdspladsvurderingen blev gennemført i perioden 9. - 22. september. Du kan se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og koncernens samlede resultater her: (vedhæft MTU/LE/APV rapport for styrelse og for koncern).
Alle ledere i EM har modtaget en MTU/LE rapport på enhedsniveau. Din leder vil dele denne rapport ud, og den vil danne grundlag for det dialogmøde, der skal foregå i din enhed.
Du spiller en vigtig rolle i opfølgningen på undersøgelsen
På dialogmødet skal I sammen drøfte, hvordan I får endnu bedre trivsel og ledelse og bevarer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som en attraktiv arbejdsplads.
Det er din leders ansvar at arrangere et dialogmøde om resultaterne af MTU og LE. Men det er dit ansvar som medarbejder at uddybe, hvad der gemmer sig bag din besvarelse, så det er de rette tiltag, der sættes i værk. Vi opfordrer dig derfor til at deltage aktivt i drøftelsen med dine kolleger og leder og bidrage til en åben og konstruktiv dialog.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål omkring MTU og LE, er du meget velkommen til at kontakte Koncern HR på mtuleapv@em.dk.
