Det er nu du skal samle din klub – løbeklub, bogklub, vinklub, kageklub, styrketræningsklub……. Og sikre jer et bord 12. december 2025.
Traditionen tro er der centerfotografering, og der vil i år blive kåret en vinder af årets klub, så læg allerede nu hjernen i blød og find på fantastiske udklædninger! Centerfotograferingen starter kl. 11.45 (plan for rækkefølge vil blive lagt på Intra i ugen op til julefrokosten). Udklædning er dog på ingen måde et krav for at deltage i årets afterparty!
Der serveres lækre velkomstdrinks i foyeren fra kl. 12.15.
I løbet af aftenen vil der selvfølgelig være masser af festlige indslag, DJ og natmad.
Festen slutter først kl. 01.00, så der vil være rig mulighed for at svinge danseskoene.
Pris og betaling
Maden er inkluderet i prisen på 170 kr. pr. person.
Betaling sker via Mobilepay (11713) eller via bankoverførsel til Personaleforeningens konto: reg.nr. 2105, konto nr. 5364806991. Husk at skrive initialer og center, når du betaler.
Øl, vin, drinks og vand kan købes til rimelige priser i baren - betaling med Mobilepay eller via drinksbilletter, som kan købes i baren.
Tilmelding
Nåede du ikke at få tilmeldt dig inden fristen, så send en mail til Jeanette Nielsen (jn@kfst.dk).
Er du vegetar eller allergisk?
Så husk at dette også skal fremgå af din tilmelding.
Gratis drinks og pizza
Har du lyst til gratis drinks og pizza på personaleforeningens regning? Så kom forbi kantinen og hjælp med at pynte op til fest torsdag den 11. december. Vi starter kl. 15.30 og slutter kl. 19.00 med fælles pizza. Det er hyggeligt, og som tak for hjælpen får du drinksbilletter til festen.
Personaleforening
Husk at du også kan melde dig ind i Personaleforeningen for at opnå gode tilbud på fredagsbarer og andre arrangementer. Læs mere om Personaleforeningen på Intra.
Festlige hilsner fra Personaleforeningen
