Konsulenterne fra Bridge Consulting og HBS Economics, som skal forestå arbejdet med budgetanalysen her i KFST, har behov for mere plads. Hidtil har de siddet i KEP’s tidligere mødelokale – 2.09 på tårntrappen – og nu får de seks ekstra pladser. De er på 1. sal på de tomme ud mod jernbanen, for foden af trappen op til MTF’s område.
Behovet for de ekstra pladser er opstået, fordi det har vist sig, at lokale 2.09 er for lille, og fordi konsulenterne har brug for reelle arbejdsstationer. Antallet af konsulenter i huset er det samme, som hele tiden planlagt.
Formålet med budgetanalysen er at sikre, at KFST anvender sine ressourcer effektivt. Konsulenterne ventes derfor at have fokus på vores arbejdsgange og opgaveprioritering. De skal på kort tid indhente stor viden, og der kan derfor komme bestillinger og indkaldelser til møder med kort varsel.
