Formålet med samtalerne er primært at følge op på MUS fra efteråret 2025, herunder den individuelle udviklingsplan og de aftalte resultatmål, at drøfte trivsel på arbejdspladsen og at have en lønsamtale.
Som det fremgår af den vedlagte tidsplan skal alle mini-MUS og lønsamtaler være afsluttet den 27. februar 2026, hvor cheferne har frist for at indtaste deres indstillinger. Fra den 10. marts har medarbejderne mulighed for at drøfte eventuelle lønindstillinger med tillidsrepræsentanterne, som har frist for at indstille på vegne af medarbejderne den 18. marts 2026. Det endelige resultat forhandles på plads i løbet af april og offentliggøres her på Intra den 20. april 2025.
Der vedlægges et informationsnotat om lønforhandlingerne samt en vejledning til mini-MUS.
Den økonomiske ramme for varige lønforbedringer, som ca. 280 medarbejdere skal forhandle om, udgør 1,24 mio. kr. Det betyder, at der vil være et flertal, som ikke får tillæg. Fx kan rammen som en illustration finansiere et tillæg på 1.500 kr. om måneden til 25 pct. af medarbejderne i KFST. Resultatlønspuljen er endnu ikke endeligt fastlagt, men den forventes at være på ca. 3,9 mio. kr.
Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at tage fat i din chef, tillidsrepræsentant eller HR-partner.
