Nye retningslinjer mod krænkende handlinger

01-06-2026

De nye retningslinjer giver overblik over, hvordan vi sammen forebygger og håndterer situationer, hvor nogen måtte opleve krænkende handlinger. Hør mere om retningslinjerne på et webinar den 11. eller 15. juni.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen prioriterer et trygt og sundt arbejdsmiljø, hvor gensidig respekt og en god omgangstone er fundamentale værdier. Derfor er der nu udarbejdet nye, koncernfælles retningslinjer og en vejledning til håndtering af krænkende handlinger. Retningslinjerne giver dig som ansat et klart overblik over, hvordan vi sammen forebygger og håndterer situationer, hvor nogen måtte opleve krænkende handlinger.

Alle forventes at gøre sig bekendt med materialet, så vi sammen kan fastholde og videreudvikle en arbejdsplads, hvor alle føler sig trygge og respekterede.

Du finder de nye retningslinjer og vejledningen på Intra.

Kom med til webinar
I forbindelse med lanceringen inviterer Koncern HR til webinar for alle ansatte. Her får du en grundig præsentation af de nye retningslinjer og vejledningen, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Webinaret afholdes to gange, så flere har mulighed for at deltage – vælg blot den dag, der passer dig bedst (indholdet er det samme begge gange):

Torsdag den 11. juni kl. 14:00 - 14:45
Mandag den 15. juni kl. 10:30 - 11:15

Du tilmelder dig ved at acceptere én af de to mødeindkaldelser, du modtager snarest. Afslå venligst den mødeindkaldelse, hvor du ikke deltager.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere allerede nu, er du velkommen til at kontakte din lokale HR-partner.

Kontakt

Anne-Mette Poulsen
O: Koncern HR