Vi har fået ny minister

03-06-2026

Den nye regering er nu præsenteret, og Martin Lidegaard er ny erhvervs- og konkurrencekraftminister. Det betyder ændringer på ministerområdet.

Regeringen blev præsenteret i dag, onsdag, kl. 10, og ny erhvervs- og konkurrencekraftminister bliver Martin Lidegaard fra Radikale Venstre. Den samlede ministerliste kan ses her: Regeringen Mette Frederiksen III - Statsministeriet

Fordelingen af ministerposter indebærer også ændringer i ministeriernes opgaver, såkaldte ressortændringer. Statsministeriet har offentliggjort en kongelige resolution, der fastlægger ressortansvaret for ministrene: kgl-resolution-af-3-juni-2026.pdf

For EM betyder den kongelige resolution, at:

  • Ressortansvaret for det finansielle område, herunder Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, og for sager vedr. koordination af iværksætteri overføres til Skatte- og Vækstministeriet
  • Ressortansvaret for fødevaresikkerhed, fødevaresundhed og fødevareforsyning samt fonden for plantebaserede fødevarer, overføres til Erhvervsministeriet fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Det skal over de kommende dage afklares nærmere, præcist hvad dette indebærer. Vi afventer nærmere information om organiseringen på ministerområdet for de opgaver, som ministeriet afgiver og modtager – og vi vil orientere, når vi ved mere.