Frist for indmelding af ændringer til valgfrihedsordningen

16-06-2026

Ved OK24 blev der indført valgfrihed mellem løn, pension eller opsparingsordning for den del af dit pensionsbidrag, der overstiger 15 pct. Denne ordning gælder fortsat.

Du har således fortsat mulighed for at vælge, at den del af dit pensionsbidrag, der overstiger 15 pct. – i stedet for normal indbetaling til pensionsordningen – udbetales til dig helt eller delvist som løn eller indbetales helt eller delvist til en opsparingsordning i tilknytning til din faste pensionsordning (som du er omfattet af iht. overenskomsten).

For fuldmægtige på AC-overenskomsten gælder dette også for hele pensionsbidraget (12,5 pct.) af rådighedstillægget.

I EM har du én gang om året (senest 31. august) mulighed for at foretage valg vedr. udmøntningen af den del af din pension, der overstiger 15 pct. (og evt. ændre tidligere valg) med eksekvering i din lønudbetaling ultimo oktober.

Hvis du allerede benytter ordningen – og blot vil videreføre den uændret – skal du ikke foretage dig yderligere.

Kun hvis du ønsker at ændre i dine tidligere valg under valgfrihedsordningen – eller først nu ønsker at benytte dig af ordningen – skal du senest 31. august 2026 meddele dine ønsker på mail til Koncern HR, koncernhr@em.dk. Du skal skrive ”KFST - Valgfrihedsordningen” i overskriften på din mail.

Vilkår for valgfrihedsordningen
Udbetaling af pensionsbidrag som løn eller indbetaling til en opsparingsordning sker på følgende vilkår:
• Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet
• Beløbet er ikke pensionsgivende
• Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling
• Indbetaling til en opsparingsordning i tilknytning til pensionsordningen sker af beløbet efter skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det er en forudsætning for indbetaling til opsparingsordningen, at du har din pensionsordning i et pensionsselskab, der tilbyder opsparingsordningen. Du har pligt til selv at sikre dig dette, inden du anmoder om indbetaling til opsparingsordning.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Koncern HR på koncernHR@em.dk eller din lokale HR-partner.

Kontakt

Anne-Mette Poulsen
O: Koncern HR