DHL er igen i år koncernfælles

12-05-2026

Til august skal vi igen snøre løbeskoene i Fælledparken og bevise, at KFST er koncernens hurtigste i år.

Erhvervsministeriet deltager igen i år som koncern, hvor departementet, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Søfartsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Patent- og Varemærkestyrelsen løber i fællesskab.

Praktiske oplysninger

Årets DHL-stafet løber af stablen i Fælledparken, onsdag 26. august 2026 med løbestart fra kl. 18.
Der er forplejning til både løbere og tilmeldte heppere.
Koncernen betaler for arrangementet, så der er ikke egenbetaling ved deltagelse.
Ruten og yderligere info finder du her 

Tilmelding - gå- eller løbehold

Det er en god ide at tilmelde et helt gå- eller løbehold ad gangen, så der ikke er for mange tomme huller. Skulle enkelte hold ikke blive fyldt op, så slår vi så vidt muligt hold sammen ved den endelige tilmelding.
Tilmeldingen er gennemført, når du som aktiv deltager har skrevet dig på tilmeldingsblanketten, som du finder i DHL-mappen på K-drevet (fane 1) 

Tilmelding - heppere

Har du lyst til en god aften med dine kolleger, men er formen ikke i top? Så meld dig og deltag som hepper i DHL-mappen på K-drevet (fane 2) 
Tilmeldte heppere får udleveret et armbånd, så de kan få mad og drikke - og skal kun huje og heppe på de løbende kolleger til gengæld.

Bestilling af T-shirt

Hvis du ønsker en T-shirt, så skal du bestille en på tilmeldingsblanketten ved at angive størrelse. Heppere må også gerne bestille en T-shirt.
Er du i tvivl om din størrelse, så er der bestilt et sæt prøve t-shirts hjem, som nu kan ses og prøves i køkkenet på 2. sal.

Personaleforeningen opfordrer til at du genbruger din t-shirt fra sidste år, og kun bestiller en ny, hvis du ikke har en t-shirt fra sidste år.

Frist for tilmelding: tirsdag den 23. juni 2026 kl. 12.00!!

OBS: Tilmeldingen til arrangementet er som udgangspunkt bindende.

Skynd dig at melde dig til og finde løbeskoene frem, så du kan være med til en sjov og aktiv aften med dine kolleger på tværs af koncernen.

Senest opdateret 20-05-2026