Market tipping-analyse nomineret til Antitrust Award

05-03-2026

Tillykke til Erik, Benedikte og Emma fra TECH.

Analysen ”Market tipping – Guidance for competition assessments” er blevet nomineret til Concurrences’ Antitrust Writing Awards 2026. Det er en international pris, der hvert år hædrer nogle af de mest betydningsfulde publikationer inden for konkurrenceret og konkurrenceøkonomi.

Market tipping-analysen er nomineret i kategorien ”Soft Laws & Studies”, dvs. ikke-håndhævende dokumenter fra konkurrencemyndigheder, fx vejledninger, analyser og white papers. Formålet med kategorien er at fremhæve publikationer, der bidrager til at udvikle konkurrenceretlig praksis og styrke den internationale videndeling mellem konkurrencemyndigheder.

Prisen arrangeres af Concurrences, som er et internationalt fagligt tidsskrift og vidensplatform om konkurrenceret.

En jury bestående af internationale eksperter vurderer bl.a. de nominerede bidrag. I juryen sidder fx Fiona Scott Morton fra Yale University, som jo er bekendt for mange i styrelsen.

Udover juryen bliver der også uddelt ”læser-priser”. Her kan alle stemme på deres favorit blandt de nominerede bidrag.

Fristen for at stemme er 9. marts, så hvis du vil heppe på KFST, gå ind og stem på artiklen med det samme 

Priserne uddeles 24. marts i Washington.

Tilbage i 2022 blev artiklen Economic Analysis in Danish Merger Investigations også nomineret, og i 2021 skete det for ”Digital Platforms and the Potential Changes to Competitition Law at the European Level” (en fælles nordisk udgivelse) og ”New Opportunities and Challenges for Consumers in Digital Markets.”