Næste løber med ”Faklen” på Intra er Mads Laurberg Pedersen, der har været ansat som jurist hos Forbrugerombudsmanden i de seneste to år
Hvad laver dit center?
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at virksomheder overholder markedsføringsloven og anden forbrugerbeskyttende lovgivning. Jeg arbejder specifikt med tilsynet på forsyningsområdet.
Hvilken sag sidder du med lige nu?
Jeg arbejder på et sæt retningslinjer om, hvordan elleverandører skal oplyse deres elpris. Retningslinjerne skal i sidste ende bl.a. gøre det nemmere for forbrugerne at forstå den pris, de skal betale for strøm, og at sammenligne forskellige elleverandørers pris og vælge det elprodukt, der passer bedst til den enkelte forbrugers behov.
Hvad kan du bedst lide ved dit job?
Der er gode muligheder for at have indflydelse på de arbejdsopgaver og det område, man sidder med. Man er tæt på beslutningerne og retningen, og man har meget selvstændigt ansvar for, at tingene sker og blive fulgt til dørs.
Hvad er vigtigt for dig, for at du trives, når du går på arbejde?
At jeg har nogen megasøde kollegaer :)
Hvad er det vildeste, du har oplevet i KFST?
Til julefrokosten, da Karl fra TECH proppede sig med, jeg ved ikke hvor mange sagesløse skumnissemænd, for i næste øjeblik at brække dem alle sammen op i en utrolig lang og flot syndflod af lyserødt skum og nisser. Det var en vild oplevelse.
Hvilken bog har du senest læst/hørt?
Elementarpartikler af Michel Houellebecq.
Har du et godt tip til dine kolleger?
At komme sine kollegaer ved. Det er bare meget hyggeligere og rarere at arbejde med folk, man kender og har en relation til. Det gør også oftest samarbejdet om det faglige og opgaverne bedre og letter
Hvad laver du, når du har fri?
Jeg kan godt lide at komme udenfor. For 2 år siden kastede jeg mig ud i at lære at fluefiske. Det har ikke helt været den bragende succeshistorie, jeg spåede det til. Det er helt sindssygt kompliceret, og jeg fanger seriøst ikke en skid, men det er virkelig givende for det mentale og giver ro i hovedet.