Mød Karl

27-03-2026

Mads fra FO gav Faklen videre til Karl Wilhelm Tjensvoll, som er økonom i Tech

Hvad laver dit center?

Spørgsmålet er nærmere, hvad vi IKKE laver i Tech. Vi laver analyser, rapporter og håndhæver konkurrenceloven på ”tech”-området, som omfatter blandt andet IT, digitale platforme og tech-giganter (vi havde jo en sag mod Apple forrige år), og på bank og forsikringsmarkedet.
Desuden håndhæver vi P2B ordningen, DMA-reglerne og betalingsloven – så vi er et meget alsidigt center, må man sige!

Hvilken sag sidder du med lige nu?

Lige nu sidder jeg med styrelsens første markedsefterforskning, som er på markedet for skadesforsikringer til private. Det er en ret spænende case, da den giver anledning for både økonomer og jurister til virkelig at nørde, fordi det er første gang, vi anvender dette værktøj, og det er en spændende skadesteori.

Samtidig er jeg på en håndhævelseasag med et vist større realkreditinstitut.

Vi laver også noget policyarbejde i Tech, og lige nu er vi i gang med at få publiceret mindre ”briefs”, som skal skabe noget større synlighed ude i omverdenen.

Hvad kan du bedst lide ved dit job?

For at citere en klog person, så er det bedste ved mit job ”At jeg har nogen megasøde kollegaer 😊

Hvad er vigtigt for dig, for at du trives, når du går på arbejde?

Det er jo det arbejde, vi laver. Jeg kan virkelig godt lide at nørde indenfor økonomi og ”industrial organization” … måske jeg hellere burde have arbejdet i MØK?!

Hvad er det vildeste, du har oplevet i KFST?

Jeg ved ikke, om jeg har oplevet noget decideret vildt endnu. Men det første, jeg kommer til at tænke på, er fra da jeg kun havde arbejdet her i nogle få måneder:

Jeg stod ved receptionen, og så Jakob Hald stå udenfor, fordi han havde glemt sit nøglekort, og derfor ikke kunne komme ind, så han spurgte, om jeg ikke kunne lukke ham ind. Jeg syntes selv, jeg var lidt morsom og spurgte, om han overhovedet arbejdede her i styrelsen i forventning om, at han selvfølgelig ville gennemskue joken. Det gjorde han så ikke. I stedet begyndte han helt alvorligt at forklare, at jo, han arbejdede her faktisk, og at han i øvrigt var direktøren… Det blev en lille smule akavet, og var en ”god start” på min karriere her i styrelsen.

Hvilken bog har du senest læst/hørt?

Jeg har på det sidste genlæst en del bøger, og du kan sige, at jeg er nok grebet af verdensstemningen, som den har været de seneste år. Jeg har blandt andre læst bøgerne Animal Farm, 1984, Brave New World og Oryx and Crake. Jeg synes det er fascinerende, at flere af dem er skrevet i første halvdel af 1900-tallet og alligevel rammer nogle temaer, som føles meget aktuelle i dag. Det giver nogle perspektiver på samfundet og specielt den teknologi, vi omgiver os med og i stadig større grad indarbejder i samfundet – ikke at glemme det forhold vi har til politikere og til fakta.

Har du et godt tip til dine kolleger?

Jeg synes, alle i Danmark skal bakke ind, når de parkerer. Jeg blev meget overrasket, da jeg flyttede hertil, over hvor få, der gør det. Det er tryggere og mere effektivt, og det giver ingen mening at ikke gøre det!

Hvem er dit forbillede?

Mit største forbillede må være min søn. Han har en nysgerrighed, et mod og en omsorg, som jeg virkelig finder inspirerende.

Der er ingen andre jeg kender, der kan stoppe en helt tilfældig fremmed på gaden for, meget meget entusiastisk, at fortælle, at han har fået en slikkepind, som han absolut må vise frem, og samtidig spørge, om den fremmede ikke også vil have lidt. Den umiddelbare glæde, åbenhed og vilje til at dele med andre er noget, jeg synes, det er værd at lade sig inspirere af.

Har du et motto eller en leveregel?

Jeg vil dele to mottoer/leveregler, som jeg tænker:

Det første er “less is more”.
Uden at gøre det til en større samfundsanalyse tror jeg, der ligger en stor værdi i bevidst at vælge et liv med lidt færre ting, indtryk og bekymringer (hvis man kan). Når hverdagen ikke er fyldt til randen, bliver der mere plads til at sætte pris på det, der faktisk betyder noget i livet og til relationerne omkring os.

Og så må vi også gerne skrive lidt kortere KPM’er!

Det andet motto er “don’t let perfection stand in the way of success.”
Jeg oplever ofte, at vi mennesker selv bliver vores største forhindring især i en kultur, hvor det meste skal være perfekt. Perfektion kan let komme til at bremse os. Derfor prøver jeg at minde mig selv om, at det vigtigste er at komme i gang, prøve ting af og acceptere, at det at fejle er en naturlig del af processen og ikke noget, der skal undgås for enhver pris.

Hvem skal have faklen efter dig?

Jeg tænkte det ville være hyggeligt med Emilie fra MØK 😊