Projekt Solidt videngrundlag om OPS

24-02-2017

Formålet med projektet var at skabe et afsæt for systematisk indhentning af viden om vigtige temaer på udbudsområdet.

Det har været positivt at starte projektet med at foretage en systematisk kortlægning af eksisterende viden, da det gav et solidt afsæt for at udvælge temaer og tilrettelægge projektets videreforløb.

Samarbejdet med BDO om dataindsamlingen har været konstruktivt, og BDO har leveret et godt datasæt. Alligevel er det OK’s erfaring, at samarbejdet med eksterne konsulenter er ressourcekrævende. Konkret i dette projekt har det været en større opgave at kvalitetssikre data. Der viste sig undervejs i processen at være større mangler i data, hvilket betød, at deadline for aflevering af det endelige datasæt blev skudt. Derudover har OK tilbagevendende måtte påpege og bidrage til at rette op på mindre fejl.

Projektet har endvidere givet brugbar viden om det ressourcetræk, det kræver at indsamle og skabe overblik over data fra fx EU’s TED-database. Det er vurderingen, at der er tale om dataindsamlingsforløb,som med fordel også fremadrettet skal forestås af eksterne.