Projektet har draget fordel af følgende:
- At der tidligt blev afholdt bilaterale møder mellem VD NCB og alle relevante interessenter
- At projektet har haft den nødvendige fokus fra departementet
- At udvalget blev taget godt hånd om. Der blev lagt ressourcer i at udarbejde materialet og tilrettelægge møderne på en måde, der tilskyndede udvalgsmedlemmer til at indgå i en åben, konstruktiv og løsningsorienteret dialog.
- At der blev afsat tilstrækkeligt med ressourcer (timer) i projektgruppen, og projektgruppen havde den rette sammensætning af faglige kompetencer til at løse opgaven. Dvs. både juridisk indsigt i markedsføringsloven samt godt kendskab til lovprocesser og minister – og departementsbetjening.
- Sekretariatet gjorde brug af den akademiske verden og inddrog relevante professorer både i udvalgsarbejdet og ved bilaterale møder. Professorerne har bidraget med megen viden og tid, hvilket har været en win-win-situation, da de modsat har fået meget indsigt i den lovgivning, de forsker og underviser i, og efterfølgende har været gode ambassadører for arbejdet.