Væsentligste erfaringer:
Vedr. markedsundersøgelsen:
- Lange spørgeskemaer er en udfordring, særligt i sager, hvor fusionen berører mange forskellige produkter og markeder. De produkter/markeder, der kom til sidst i markedsundersøgelsen, opnåede ikke samme svarprocent som de produkter/markeder, der kom først i markedsundersøgelsen.
Vedr. processen:
- Der kunne evt. med fordel have været taget en mere håndfast drøftelse med sælgers advokat – og med inddragelse af KEP og DIR – kort efter, at sælgers advokat mundtligt kom med nye oplysninger om det kontrafaktiske scenarie, som adskilte sig fra oplysningerne i anmeldelsen.
- Det er vigtigt at vurdere det kontrafaktiske scenarie tidligt i processen, og evt. involvere KEP, hvis der er juridiske tvivlsspørgsmål. Caseteamet bør fra start få afklaret parternes beskrivelse af det kontrafaktiske scenarie, herunder evt. tvetydige angivelser.
Vedr. frister og andre lovbestemmelser:
- Frist for overgang til fase II blev beregnet forkert, og styrelsens praksis og vejledning skulle derfor ændres.
- Der blev fundet en diskrepans mellem hvilke frister, som konkurrencelovens § 12 d, stk. 7, suspenderer. Således suspenderer § 12 d, stk. 7, vedr. en klage fra parterne til Konkurrenceankenævnet, kun fristen for styrelsens sagsbehandling, og ikke parternes frist for at afgive tilsagn.
- Hvis styrelsen kræver oplysninger fra parterne i henhold til konkurrencelovens § 17, og oplysningerne skal dokumentere et anbringende fra parterne (fx at en af parterne er økonomisk nødlidende), er det problematisk, hvis parten/parterne venter med at indsende de efterspurgte oplysninger, idet styrelsen som udgangspunkt ikke kan trække en § 17-anmodning tilbage. Problemet hermed kan være, at parterne i princippet kan standse styrelsens sagsbehandling ved ikke at besvare styrelsens spørgsmål, og således evt. ”købe sig tid” til andre strategiske tiltag fra parterne side, herunder tilsagn.