- I hybridsager – og særligt med kun to involverede virksomheder – er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at gøre sig overvejelser om, hvordan hhv. bødeforelægget og klagepunktsmeddelelsen (samt pressemeddelelser) skal skrives, hvis disse afgørelser ikke træffes på samme tidspunkt. Dette hænger tæt sammen med forvaltningsretlige overvejelser om ”uskyldsformodningen” ved offentliggørelse af oplysninger på forskellige tidspunkter i en sådan hybrid proces.
- Bødevedtagende virksomheder har desuden ikke længere partsstatus i påbudssagen mod de ikke-bødevedtagende virksomheder. Som alternativ til den normale proces om partshøring, vil det som udgangspunkt være relevant at sende udvalgte dele af klagepunktsmeddelelsen til de bødevedtagende virksomheder med henblik på et ’faktatjek’.
- Erfaringer med afdragsordning ifm. bødevedtagelsessager: Der er forholdsvis frie rammer fsva. antal rater og forfaldsdatoer, og styrelsen skal ikke vurdere betalingsevne eller indhente økonomiske oplysninger. Afdragsaftalen udgør et tillæg til bødeforelægget og erstatter alene den del af bødeforelægget, der vedrører betalingsfristen.
- Det kan være hensigtsmæssigt med løbende vejledning af egen drift, selv når en part er repræsenteret ved en advokat, fx hvis advokaten ikke er særlig bekendt med konkurrenceretten og/eller styrelsens processer for konkurrencesager.
- Det er ikke altid nødvendigt at tage endelig stilling til, hvorvidt adfærden i en sag udgør én eller flere aftaler og/eller samordnet praksis, når blot adfærden omfatter elementer af begge dele og der er tilstrækkelige beviser for en overtrædelse af forbuddet i § 6.
