Guide til bedre prompts

Når du bruger AI-værktøjer, afhænger kvaliteten af svaret i høj grad af, hvordan du formulerer din prompt (dit spørgsmål eller din instruktion).

Jo mere præcis og tydelig du er, jo bedre bliver resultatet.

En god prompt hjælper AI med at forstå din opgave, give mere relevante svar og reducere risikoen for fejl eller såkaldte ”hallucinationer”.

5 tips: Sådan laver du en god prompt

1. Vær specifik/Start med formålet

Jo mere præcis din prompt er, jo bedre bliver svaret. Eksempel: ”Forklar hvordan en begynder kan starte styrketræning derhjemme uden udstyr.”

2. Giv kontekst og målgruppe

Fortæl hvad du skal bruge svaret til.
Eksempel: ”Jeg skal lave en kort præsentation om styrelsen arbejdsopgaver for nye medarbejdere.”

3. Beskriv formatet

Fortæl hvordan svaret skal struktureres.
Eksempler: ”Lav en liste med 5 punkter' eller 'Skriv det som en kort guide.”

4. Tilføj begrænsninger

Angiv længde eller detaljeringsniveau. / Fortæl hvor langt eller kort svaret skal være
Eksempel: ”Forklar det på max 100 ord.”

5. Brug eksempler

Vis AI hvilken stil eller type svar du ønsker.
Eksempel: ”Skriv et LinkedIn-opslag i samme stil som dette…”

Bonus tip: Du kan altid forbedre et svar ved at spørge igen. For eksempel: ”Kan du gøre svaret mere simpelt?”, ”Kan du give flere eksempler?” eller "Kig kritisk på dit svar. Kan du forbedre det?".

5 tips: Til hvornår du ikke skal bruge AI

  • Opgaven kræver din ekspertviden, din kritiske vurdering og/eller din originalitet
  • Hvis du ikke kan faktatjekke det, skal du lade være at bruge AI
  • Opgaven kræver din menneskelige intuition
  • Du bruger AI som en genvej frem for et værktøj
  • Overvej om din opgave faktisk bliver bedre – eller bare hurtigere?

AI-løsninger fungerer bedst som en hjælper til inspiration, struktur og effektivisering - men det erstatter ikke din faglighed og kritiske vurdering.

Senest opdateret 30-04-2026