Bestilling af rejse
Du bestiller selv din rejse i RejsUd. Er det første gang, du bestiller, kan du i quickguiden se, hvordan du gør. Du finder også guiden ude til højre.
Er du i tvivl, så kontakt endelig din chefsekretær eller kcrejser@kfst.dk
Til dig, der skal på tjeneste-rejse
Vær opmærksom på de nye midlertidige retningslinjer for rejser til udlandet
1) Få en godkendelse fra DIR, hvis I er flere end én deltager på en rejse
2) Bestil din rejse minimum 3 uger før afrejse. Kan det ikke er muligt, skal du have en chefgodkendelse
3) Undlad at rejse, hvis du kan deltage virtuelt
4) Forsøg at undgå taxakørsel.
Inden du rejser og rejsedokumentation
Der er en række relevante ting at være OBS på inden afrejse.
De forskellige forenklede krav til bilag, du skal huske at gemme til din rejseafregning:
Forskellige typer rejser
Rejser under 24 timer (rejser efter regning)
Alle rimelige udgifter til tjenesterejsen dækkes af KFST, og du skal derfor bruge dit Eurocard til betaling for transport, mad og overnatning (medmindre betalingen er sket på forhånd og/eller kommer via faktura). Hvis du ikke har Eurocard, kan du bruge dit private kreditkort og få modregnet udgifterne efterfølgende.
Rejser over 24 timer (time-dagpenge)
Du får udbetalt time-dagpenge, og eventuelle udgifter til måltider osv. betaler du selv med privat kreditkort og får modregnet udgifterne efterfølgende.
Transportudgifter til selve ud- og hjemrejse, dækkes fra Valby til lufthavnen af KFST med dit Eurocard, og ellers dit private kreditkort. Rimelige udgifter til taxakørsel dækkes af KFST i tidsrummet kl. 20.00 – 08.00. Rimelige udgifter er som udgangspunkt udgifter under 500 kr.
Vær OBS på, at øvrige udgifter til transport på bestemmelsesstedet (lokaltransport) dækkes af time- og dagpenge/procentgodtgørelse.
Hotelovernatningen betaler du ligeledes med dit Eurocard og ellers dit private kreditkort, hvis ikke hotelregningen er betalt på forhånd eller kommer som faktura.
Måltider og transport på rejsen er omfattet af de time-dagpenge, du får udbetalt. Det gælder både måltider, småfornødenheder og transport, fx til og fra konferencestedet.
Du skal altså ikke bruge dit Eurocard til at betale for mad, men dit private kort, og du skal heller ikke gemme kvitteringer på disse.
Time-dagpengesatsen beregnes fra og til KFST’s adresse. Er der gratis måltider på tjenesterejsen, fx morgenmad inkl. på hotellet, skal dette trækkes fra time-dagpengene. Afhængig af, om det er morgen-, eller frokost/aftensmad, trækkes en bestemt procentsats fra time-dagpengene. Her kan du læse mere om satserne.
EU-rådsrejser
Hvis det af mødeindkaldelsen fremgår, at der er tale om en EU-rådsrejse (Council of the European Union), er der specielle regler i forhold til både krav om registrering (se mere nedenfor) af din deltagelse (før afrejse) og dokumentation til afregningen, da der søges om refusion. I RejsUd skal du derfor registrere, at der er tale om en EU-rådsrejse. Det hjælper din chefsekretær dig med, men husk gøre opmærksom på, at det er en EU-rådsrejse.
Du registrerer din deltagelse ved EU-rådsrejser gennem Delegates Portal FØR din afrejse. Er det ikke muligt at registrere dig før mødet, skal du udfylde og underskrive en Attestation of Meeting Attendance på selve mødedagen. Det er ikke muligt at registrere sig på bagkant.
Attesten skal vedhæftes dom rejseafregning i RejsUd.
Efter rejsen
Efter tjenesterejsen vil du modtage en velkommen-hjem-mail fra din chefsekretær, som indeholder et skema, du skal udfylde. I den forbindelse skal du også sende alle dine bilag fra rejsen til din sekretær.
Har du haft private rejsedage før eller efter den arbejdsrelaterede del af rejsen, kan du nedenfor se et eksempel på udregning.
HUSK: Alle udgifter under den private del af rejsen er for egen regning og skal betales med eget kort.
Når du udfylder rejseskemaet, skal du være særlig opmærksom på, at du skal udfylde rejsens afrejse- og hjemrejsedato og tidspunkt med udgangspunkt i den samlede rejse inkl. private dage. Altså udfylder du fra tidspunktet, du tog afsted (KFST er udgangspunktet), til tidspunktet du var retur (her er KFST også slutpunktet).
Derefter skal du, hvor der står "Private dage" udfylde, hvilken del af den samlede rejse der var privat. Altså fra tidspunktet, hvor den faglige del af rejsen er slut, til tidspunktet hvor du tog mod lufthavnen. Tidsrummet, fra du begynder din hjemrejse, til du er ”hjemme” (KFST betegnes som ”hjemme”), tæller nemlig som arbejdstid.
En rejse, som indeholder private dage, vil som udgangspunkt altid starte og slutte som tjenesterejse.
Eksempel på udfyldelse af skema:
| Fra | Til | |
| Hele rejsen | 01-01-2023 kl. 08:00 | 04-01-2023 kl. 19:00 |
| Private dage | 03-01-2023 kl. 15:00 | 04-01-2023 kl. 14:00 |
Tro- og loveerklæring
Har du mistet bilag, skal du udfylde tro- og loveerklæring og aflevere denne sammen med rejseskema og øvrige rejsebilag.
QA
I QA’en kan du finde svar på en række relevante spørgsmål.
Arbejdstelefon udenfor Danmark
Ved udenlandsrejser skal du kontakte Susanne på ss@kfst.dk, som tildeler udenlandstelefoni til dit telefonabonnement, så du kan benytte din arbejdstelefon som normalt under tjenesterejsen.
Bøder
Udgifter til bøder for at overtræde færdselsloven samt til parkeringsafgifter anses uden undtagelse som en privat udgift. Det uanset om der køres i egen eller lejet bil i forbindelse med styrelsens virksomhed.
Eurocard
Du kan få udleveret et Eurocard, som bruges til betaling af fx transport, mad og overnatning på tjenesterejsen. Bestilling sker hos Susanne på ss@kfst.dk
Flyaftalen (2023-2027)
Her finder du ruteoversigt over ny flyaftale (2023-2027)
Forsikringskort
Når du rejser udenlandsk, skal du have udleveret et forsikringskort. Kontakt Susanne på ss@kfst.dk
Læs mere om rejseforsikringen i de to links nedenfor:
Link til cirkulære om rejseforsikring
Link til forsikringstegning af private rejsedage
Hotelaftale
Her finder du Hotelaftale i Danmark - opdateret 1. april 2026
IT-udstyr på rejser
Læs her om retningslinje vedr. brug af IT-udstyr på rejser. Vær især OBS på skærpede retningslinjer for rejser uden for EU/EØS.
Leje af bil
Man kan i særlige tilfælde vælge at leje bil, hvis tid og økonomi kan begrunde dette. Leje af bil foregår gennem rejseteamet.
Parkering
Mange parkeringspladser administreres af EasyPark. Husk at bede om kvittering som dokumentation til rejseafregningen, når du afslutter din tid. Hvis du får en parkeringsafgift eller overtræder færdselsloven, er det en privat udgift. lejet bil i forbindelse med styrelsens virksomhed.
Rejsekort
Styrelsen har et antal rejsekort liggende i receptionen, som man kan låne i forbindelse med offentlig transport til/fra møder.
Taxa
Om Taxaaftalen
Fra 1. januar 2025 er KFST omfattet af ny statsaftale om taxakørsel med Taxa 4x35 (København og Storkøbenhavn) samt Dantaxi (4x48) (resten af landet undtagen Bornholm, hvor der ingen aftale er), som vi er forpligtet til at anvende. Strækker turen sig over flere regioner, er det turens startlokation, der er bestemmende for, hvilken aftale der skal anvendes.
Taxakortet er blevet digitalt
Bestilling af taxaer fra begge selskaber bestilles via selskabets egen app eller hjemmeside.
KFST har indgået en kontoaftale med begge selskaber, der betyder, at betaling sker automatisk, når man bestiller via app eller hjemmeside, og man skal derfor ikke længere betale i vognen. Dette sikrer, at vi altid kører til den aftalte takst, og dermed opnår de korrekte rabatter.
SIT arbejder på at få lagt begge app’s i ”App catalog” hurtigst muligt.
Du skal tilmeldes ordningen
Alle medarbejdere kan blive tilmeldt ordningen, men det kræver chefgodkendelse på mail (dog ikke elever, studenter og praktikanter m.v.).
Tilmelding sker på mail til Susanne Sonne på ss@kfst.dk.
Bestilling af taxa
| Område | Kørsel i København og Storkøbenhavn | Kørsel i resten af landet (undtagen Bornholm) |
| Taxaaftale | Taxa 4x35 | Dantaxi (4x48) |
| Bestilling af taxa |
|
|
Hvis du kører med et andet taxaselskab end Taxa 4x35 og Dantaxi, skal du selv forestå betalingen og kan få beløbet refunderet via en rejseafregning i RejsUd. Der skal derudover vedlægges begrundelse for fravigelse af aftalen med rejseafregningen i RejsUd.
Husk altid en kvittering, som skal vedhæftes rejseafregningen i RejsUd.
Det er ikke tilladt at give drikkepenge i forbindelse med taxakørsel i Danmark.
Skulle der opstå spørgsmål eller andet, som vedrører taxakørsler, så skriv til Susanne Sonne på ss@kfst.dk.
Togrejser
Der findes ingen statslig SKI-aftale vedr. togsalg, og vi har derfor mulighed for at købe togbilletter uden om rejseteamet og CWT. Det betyder, at du kan vælge at købe billetten på stationen eller via nettet, hvis du skal rejse med tog. Problemet med dette kan dog være, at det måske ikke er muligt at få pladsbilletter.
Andre spørgsmål?
Har du spørgsmål til rejsereglerne eller andre rejsespørgsmål, så kontakt din chefsekretær.