Det er heldigvis yderst sjældent, at medarbejdere i styrelsen udsættes for trusler eller andre ubehageligheder fra parter i sager, som styrelsen behandler, men hvis det sker, skal medarbejderen med det samme henvende sig til sin chef. Chefen og medarbejderen skal sammen vurdere, hvordan situationen skal håndteres, og hvorvidt direktionen skal orienteres.
Chefen skal i de lettere sager, hvor dialogen er stærkt ubehagelig, men ikke direkte er præget af trusler, overveje at overtage kontakten og dermed fritage medarbejderen fra dialogen.
I de mere alvorlige sager med vold eller trusler kontaktes ADM, som sammen med chefen og medarbejderen vurderer relevante tiltag som f.eks. henvisning til styrelsens psykologordning og/eller anmeldelse til politiet, jf. styrelsens retningslinjer for sygefravær m.v., hvoraf det fremgår, at ”vold eller trusler om fysisk eller psykisk vold mod medarbejdere bliver anmeldt til politiet i umiddelbar tilknytning til episoden.”