_{DANSK PRAKSIS}

Arcus' overtagelse af Pernod Ricard (2012)

Imerco (2017)

STARK-JS fusionen (2021)

Domsresume T-399-16 (CK Telecoms mod Kommissionen)

Orifarm-Takeda (2021)

_{DANSK PRAKSIS}

Salling Group (2020)

_EU-DOMME

Cisco (2013)

_{DANSK PRAKSIS}

Danish Agro-fusionerne (2011)

Jysk-Actona (2016)

Assa Abloy (2017)

SE-Eniig (2019)

JP/Politiken Hus' overtagelse af Dansk Avis Omdeling og Bladkompagniet (2021)

_{DANSK PRAKSIS}

Discovery (2015)

Slagterifusion 2015

SE-Boxer (2017)

Tryg-Alka (2018)

_{DANSK PRAKSIS}

Jyske Bank/BRFkredit (2014)

Royal Unibrew/Aqua D`or (2022)

_EU-DOMME

Ryanair (2010)

T-342/07 og T-411/07 - Ryanair mod Kommissionen og Aer Lingus

Parter/virksomhed Ryanair mod Kommissionen og Aer Lingus Hjemmel Fusionsforordningen Emne Minoritetsaktiepost Dato 06-07-2010

Fsva. Ryanairs anke er følgende aspekter af dommen relevante:

1. vurderingen af i hvilket omfang Ryanair og Aer Lingus var konkurrenter
2. vurderingen af adgangsbarriererne
3. vurderingen af Kommissionens ”punkt-til-punkt”-analyse
4. vurderingen af Ryanairs påberåbte effektivitetsforsvar
5. vurderingen af Kommissionens afvisning af Ryanairs tilsagn

Fsva. Aer Lingus’ anke er følgende aspekter af dommen relevante:

1. vurderingen af i hvilket omfang Kommissionen havde kompetence til at vurdere Ryanairs opkøb af (minoritets-)aktieposter, samt
2. om Kommissionen kunne ophæve dette opkøb

Faktum
Ryanair og Aer Lingus er de to største luftfartsselskaber for så vidt angår kortdistanceflyvninger til og fra Irland. Ryanair har, siden den irske stat privatiserede Aer Lingus i 2006, erhvervet 19,16 % af aktiekapitalen i Aer Lingus. Den 23. oktober 2006 fremsætter Ryanair et offentligt tilbud om at købe hele aktiekapitalen i Aer Lingus. Dette offentlige tilbud, der vil resultere i en fusion i form af en kontrolovergang, anmeldes til Kommissionen. I perioden 23. oktober 2006 til 28. november 2006 erhverver Ryanair 6,01 % af aktiekapitalen i Aer Lingus. I august 2007 erhverver Ryanair yderligere 4,3 % af aktiekapitalen, således at Ryanair besidder i alt 29,3 % af aktiekapitalen i Aer Lingus.

Ryanairs anke:

1. Fsva. vurderingen af i hvilket omfang Ryanair og Aer Lingus var konkurrenter
Retten afviste Ryanairs anke og opretholdte Kommissionens vurdering af konkurrencen mellem Ryanair og Aer Lingus samt vurderingen af konkurrencen efter fusionen (dvs. Ryanairs forsøg på at opkøbe Aer Lingus).

I forbindelse med denne vurdering afviste Retten Ryanairs anbringender om, at Kommissionen:

• havde lagt for stor vægt på Ryanairs og Aer Lingus’ respektive markedsandele,
• ikke havde taget højde for ”fundamentale forskelle” mellem Ryanair og Aer Lingus,
  (Disse fundamentale forskelle var ifølge Ryanair omkostninger, priser og serviceniveau, samt forskellige typer destinationslufthavne)
• havde anvendt ”ikke-tekniske” beviser,
• havde anvendt en forkert økonometrisk analyse, og ikke havde anvendt Ryanairs’ økonometriske analyse
• ikke havde taget tilstrækkeligt højde for konkurrencepresset fra charterfly,
• havde anvendt forkerte markedsanalyser, og
• endeligt fejlagtigt havde vurderet, at der forelå skade for forbrugerne.

2. Fsva. vurderingen af adgangsbarriererne
Retten afviste Ryanairs anke og opretholdte Kommissionens vurdering vedrørende adgangsbarriererne.

I forbindelse med denne vurdering afviste Retten Ryanairs anbringender om, at Kommissionen:

• ikke havde taget ordentligt højde for, at der både var mange nye konkurrenter, ligesom der var en del der forlod markedet
• ikke havde taget højde for Ryanairs økonometriske model,
• havde fokuseret for meget på fordelene ved at have en lufthavnsbase i Irland,
• ikke havde taget ordentligt højde for omkostningerne og risici ved at indtræde på det relevante marked,
• havde fokuseret for meget på Ryanairs omdømme,
• havde fokuseret på indtræden på markedet indenfor en periode på 3-12 måneder (og ikke 2 år som anført i Kommissionens vejledning til horisontale fusioner),
• ikke havde taget ordentligt højde for, at der var mere profitable ruter udenfor Irland,
• fejlagtigt havde konstateret, at trafikken i Dublin lufthavn udgjorde en adgangsbarriere i sig selv, og
• endelig at det var forkert, at fusionen ville lede til en kombination af de to største brugere af Dublin lufthavn.

3. Fsva. vurderingen af Kommissionens ”punkt-til-punkt”-analyse
Retten afviste Ryanairs anke og opretholdte Kommissionens vurdering vedr. de ruter, der udgjorde det relevante marked, og at fusionen ville lede til monopolistiske tilstande på disse ruter.

4. Fsva. vurderingen af Ryanairs påberåbte effektivitetsforsvar
Retten afviste Ryanairs anke og opretholdte Kommissionens vurdering af Ryanairs effektivitetsforsvar, da effektivitetsfordelene ikke kunne berigtiges, da de påberåbte fusionsspecifikke effektivitetsfordele (dvs. lønomkostninger, reduktion af brændstofforbruget, og andre ”economies of scale”-effektivitetsfordele) fandtes også at kunne opnås af Aer Lingus uafhængigt af Ryanairs overtagelse, samt at forbrugerne ikke ville blive stillet bedre efter fusionen end før, da priserne ikke forventes sat lavere end Ryanair allerede sætter sine priser.

5. Fsva. vurderingen af Kommissionens afvisning af Ryanairs tilsagn
Retten afviste Ryanairs anke og opretholdte Kommissionens vurdering fsva. de formelle og materielle aspekter af de tilsagn, som Ryanair havde tilbudt. Særligt vedr. den materielle vurdering var Retten enig med Kommissionen i, at det ikke var tilstrækkeligt, at Ryanair afgav nogle slots for at lette adgangen til markedet. Kommissionen havde i sin markedsanalyse vurderet, at potentielle konkurrenter ikke var interesseret i at indtræde på det relevante marked. Denne analyse var Retten ikke uenig i.

Aer Lingus’ anke:
Fsva. vurderingen af i hvilket omfang Kommissionen havde kompetence til at vurdere Ryanairs opkøb af (minoritets-)aktieposter, og om Kommissionen dermed kan ophæve dette opkøb.

Fusionskontrolforordningens Artikel 8, stk. 4, skal være opfyldt for at Kommissionen har kompetence til at kræve at Ryanair sælger deres minoritetsaktiepost. Artikel 8, stk. 4, forudsætter, (1) at fusionen allerede er implementeret, og (2) at fusionen ikke er i overensstemmelse med fælles markedet. Kommissionen konstaterede, at andet kriterium var opfyldt, derimod var første kriterium ikke opfyldt, idet fusionen efter Kommissionens første beslutning ikke var blevet implementeret. Fusionen var ikke blevet implementeret, idet Ryanair med 29,3 % af aktiekapitalen hverken havde de facto kontrol med Aer Lingus. Aer Lingus anførte en række anbringender til støtte for, at Ryanair alligevel havde strategisk kontrol over Aer Lingus. Disse anbringender blev afvist af Kommissionen og af Retten med følgende begrundelse:

• at uenigheder med aktionærer, der ikke har kontrollerende indflydelse, ikke er omfattet af fusionskontrolforordningen,
• at det anspændte forhold mellem Aer Lingus’ ledelse og Ryanair ikke i sig selv er et bevis for kontrolbeføjelser over Aer Lingus,
• at Aer Lingus ikke har bevist, at Ryanair har udnyttet sin aktiekapital til at få adgang til Aer Lingus’ fortrolige strategiske planer og forretningshemmeligheder, og
• at Ryanairs erhvervelse af Aer Lingus’ aktier skulle have gjort aktierne i Aer Lingus mindre tiltrækkende, ikke er tilstrækkeligt til at bevise, at der er erhvervet kontrol.

Ryanair havde således heller ikke de jure kontrol over Aer Lingus. Derfor havde Kommissionen ikke kompetence til at kræve disse aktier solgt.

Endelig konstaterede Retten, at en besiddelse af en minoritetsandel i en konkurrerende virksomhed, hvor markedet er et duopol, ikke automatisk fordrejer konkurrencen, selvom minoritetsaktionærens ikke har en interesse i at konkurrere.

_{DANSK PRAKSIS}

EY og KPMG (2015)

_EU-DOMME

Ernest & Young (2018)

EC-10-18 Marine Harvest mod Kommissionen (2020)

_EU-DOMME

T-48/04 - Qualcomm mod Kommissionen
Parter/virksomhed Qualcomm mod Kommissionen Hjemmel Fusionsforordningen Emne Tredjemandsklage Dato 19-06-2009
Retten i Første Instans har (endnu engang) vurderet en klage fra en tredjemand over Kommissionens godkendelse af en fusion – med tilsagn – og med dom af 19. juni 2009 i sag T-48/04 Qualcomm frifundet Kommissionen.

Kommissionen fandt, at fusionen, hvorved DaimlerChrysler og Deutsche Telekom erhvervede fælles kontrol over virksomheden Toll Collect, ville give DaimlerChrysler mulighed for gennem Toll Collect at opnå en dominerende stilling på det pågældende marked. Efter deltagernes afgivelse af en række tilsagn erklærede Kommissionen imidlertid med beslutning af 30. april 2003 fusionen for forenelig med fællesmarkedet.

Fusionen vedrørte ”det tyske marked for trafiktelematiksystemer inklusive hardware, software og tjenester til transport- og logistikvirksomheder”.

Virksomheden Qualcomm – og virksomheden Socratec, se nedenfor – indbragte Kommissionens godkendelse for Retten i Første Instans med påstand om annulla-tion. Qualcomm gjorde gældende, at Kommissionen havde foretaget et åbenbart urigtigt skøn, at Kommissionen havde gjort sig skyldig i magtfordrejning, og at beslutningen led af en begrundelsesmangel.

Ud fra en konkret begrundelse frifandt Retten Kommissionen. Præmisserne herom er mindre interessante. Præmis 87-93 i dommen indeholder imidlertid Rettens generelle betragtninger om Kommissionens skønsbeføjelser, beviskrav og bevisbyrde i fusionssager. Retten udtaler fx – men ikke overraskende – følgende om tredjemands bevisbyrde:

”Det påhviler således berørte tredjeparter, som har rejst søgsmål med påstand om annullation af en beslutning om en fusion med tilsagns forenelighed med fællesmarkedet, at godtgøre, at Kommissionen har vurderet disse tilsagn urigtigt, hvorved fusionens forenelighed med fællesmarkedet drages i tvivl.” (præmis 90).

Virksomheden Socratec’s klage over Kommissionens beslutning blev afvist af Retten med den begrundelse, at virksomheden ikke havde den fornødne søgsmålskompetence. Så vidt ses, skyldtes det, at virksomheden var gået konkurs. Dommen, der kun foreligger på tysk og fransk, kan ses her:

Link til afgørelsen: Qualcomm (2009)

T-79-12 - Fusion mellem Microsoft og Skype – godkendt selv om høje markedsandele.
Retten har den 11. december 2013 afsagt dom i sag T-79/12, Cisco Systems Inc. og Messagenet mod Kommissionen

Dommen er udtryk for, at når der er tale om markeder, der er under hurtig udvikling, kan selv en fusion, der skaber høje markedsandele, være uproblematisk og godkendes i fase I, dvs. uden at indlede særskilt undersøgelse.

Cisco (2013)

_EU-DOMME

T-452/04 - Editions Jacob mod Kommissionen
Parter/virksomhed Editions Jacob mod Kommissionen Hjemmel Fusionsforordningen Emne Trustee Dato 13-09-2010
Sag T-452/04. Lagardère/VUP fusionen - Vigtigheden af at sikre trustees uafhængighed

Retten har den 13. september 2010 afsagt dom i en sag om Kommissionens godkendelse af fusionen mellem Lagardère og Vivendi Universal Publishing. Domstolen fandt, at den trustee, der var udpeget, ikke var tilstrækkeligt uafhængig. Dommen er interessant derved, at den viser, hvor vigtigt det er at sikre sig, at den trustee, der udpeges til at forestå gennemførelse af tilsagn, er uafhængig af sagens parter.

Kommissionen havde godkendt fusionen på betingelse af, at Lagardère opfyldte sit tilsagn om at frasælge dele af den virksomhed, Lagardère havde opkøbt. Som led i godkendelsen stillede Kommissionen betingelse om, at frasalg skulle foregå ved brug af en uafhængig trustee.

Retten fandt, at den trustee, der var udpeget, ikke var tilstrækkeligt uafhængig. Denne beslutning var begrundet i, at bestyrelsesformanden i den virksomhed, der var udpeget som trustee, også var medlem af bestyrelsen i den virksomhed, der senere blev opkøbt. Dette var tilstrækkeligt til, at Retten annullerede Kommissionens beslutning om at godkende den køber, der skulle overtage de afhændede aktiver.

Lagardére (2010)

Éditions Odile Jacob (2016)

^{DANSK PRAKSIS}
Jysk-Actona (2016)

Assa Abloy (2017)