Tjeklister file
Dette dokument indeholder alle projektledelsesmodellens tjeklister – for både Projektleder og Projektejer, fra idé til afslutning.
Idé-fasen
Idéindstillers tjekliste:
· Er det tydeligt, hvordan målformulering understøtter styrelsens strategi eller indikatorer? Hvilken effekt vil en eventuel gennemførelse medføre?
· Hvilke forhold gør, at dette projekt skal gennemføres nu?
· Hvilke risici er forbundet med gennemførelse af projektet? Kun de 3-5 væsentligste risici!
· Hvor mange ressourcer (timer og/ eller økonomi) vil gennemførelsen af projektet kræve? – et groft, uforpligtigende og kvalificeret estimat.
· Hvordan skal kvaliteten af projektbeskrivelsen og en eventuel efterfølgende gennemførelse sikres? (Hvem skal involveres? Hvem skal høres? osv.)
· Hvilke kompetencer skal “i spil” for at modne og planlægge projektet?
· Hvilke primære interessenter vil blive profileret/ berørt i forbindelse med gennemførelse af projektet?
· Kan vi opnå samme effekt med mindre indsats?
Chefens tjekliste:
· Er dette en opgave, der skal gennemføres som et projekt? – afgrænset formål og varighed, tidsforbrug på mere end 400 timer og/eller samlet budget på mere end 200.000,- kr., høj risiko/ profilering og/eller særligt behov for styring.
· Passer projektet i porteføljen? – kobling til strategien, balance i centrets porteføljen, resultatkontrakten og ressourcer til rådighed.
· Skal projektet gennemføres på center- eller styrelsesniveau? Eller eventuelt på koncernniveau?
· Er tidspunktet rigtigt for dette projekt?
· Kan effekten opnås med rimelig anvendelse af ressourcer? – umiddelbar vurdering/ fornemmelse!
· Hvem vil være den rigtige projektejer, henholdsvis projektleder?
· Hvilke medarbejdere skal bidrage til eventuel modning og planlægning?
· Skal kommunikationsafdelingen (KOM) involveres i planlægning af projektet?
· Hvad skal modningen indeholde (aktiviteter)? Hvor lang tid må det tage?
· Hvornår skal projektbeskrivelsen foreligge? Hvem skal være beslutningstagere i faseskiftet?
Modning og Plan-fasen
Projektlederens tjekliste:
· Tag i samarbejde med projektejer stilling til, hvilke supplerende analyser, dataindsamling o. lignende, der er behov for med henblik på at kunne planlægge projektet? – hvem skal foretage hvad, inden opstartsworkshoppen?
· Hvor tit og i hvilke situationer i projektforløbet skal projektejer involveres? – træf aftalerne så hurtigt som muligt!
· Hvad skal formålet med opstartsworkshoppen være?
· Hvilke indholdselementer skal programmet for workshoppen bestå af?
· Hvem skal deltage i workshoppen? Giver det mening at inddrage nogle delvist, så de kan bidrage med deres erfaringer?
· Hvad er de forventede resultater af workshoppen?
· Hvornår skal workshoppen afholdes? – Det er en balance af tid til modning, henholdsvis tid til bearbejdning af indsigt/ input efter workshoppen!
· Hvem i projektgruppen skal have ekstra opmærksomhed og hvordan?
· Hvilke af de identificerede interessenter skal “tages i ed” inden forelæggelse af projektbeskrivelsen for projektejer?
Projektejerens tjekliste:
· Er målformuleringen for projektet klar og tydelig for alle?
· Har jeg fået kendskab til information, der kunne have interesse for projektgruppen og/ eller projektlederen?
· Passer projektet stadig i centrets resultatkontrakt?– kobling til strategien, balance i porteføljen og ressourcer til rådighed.
· Er tidspunktet stadig rigtigt og er der generel opbakning til dette projekt?
· Er der stor sandsynlighed for at opnå den planlagte effekt med de afsatte ressourcer? Står den planlagte effekt mål med estimeret ressourceforbrug?
· Er de nødvendige ressourcer tilgængelig for projektet?
· Er det fortsat den rette bemanding?
· Er alle de relevante interessenter blevet involveret i modning og plan fasen? Skal KOM involveres til formidling af resultatet?
· Er risiciene identificeret og håndteret tilstrækkeligt?
· Er der en detaljeret og robust plan for gennemførelsesfasen? Er der behov for ekstern kvalitetskontrol af leverancer?
· Hvad kan jeg, som projektejer gøre, for at støtte projektet bedst muligt?
· Søger projektlederen nok sparring og coaching set i forhold til dennes kompetenceniveau, gruppens sammensætning og usikkerheden i projektet?
Gennemførelsesfasen
Projektlederens tjekliste:
· Arbejder vi med målsætningen for projektet i fokus? Vil vi realisere effekten?
· Er der nok fremdrift i arbejdet? Yder alle det de skal?
· Er kvaliteten af leverancerne høj nok på nuværende tidspunkt? Har vi noget at fejre?
· Har vi de fornødne ressourcer (timer og/eller budget) til rådighed/ tilbage?
· Hvordan fungerer samarbejdet i projektgruppen? Hvordan er stemningen?
· Skal projektgruppen mødes med samme hyppighed som tidligere? – book møderne så hurtigt som muligt!
· Hvordan sikres projektgruppens tid til deltagelse i projektet?
· Har vi styr på de vigtigste interessenter i den kommende tid? Er der behov for mere eller mindre kommunikation og/ eller involvering?
· Har vi styr på de vigtigste risici i den kommende tid?
· Er kvaliteten af del-leverancer/ leverancer høj nok? Kan jeg stå inde for kvaliteten?
· Hvad skal gøres for at sikre den ”rette” kvalitet af projektets leverancer?
· Er det muligt at nå resultaterne nemmere, smartere og/ eller på kortere tid?
· Er der noget (fagligt, personligt, i forhold til gruppen eller lignende) jeg bør drøfte med projektejer?
Projektejerens tjekliste:
· Søger projektlederen nok sparring og coaching set i forhold til dennes kompetenceniveau, projektets omfang, gruppens sammensætning og/ eller generel fremdrift i arbejdet?
· Har jeg fået kendskab til information, der kunne have interesse for projektgruppen og/ eller projektlederen? Holder forudsætningerne for projektet og realisering af effekten stadig?
· Udvikler projektet sig indholdsmæssigt som planlagt? Har vi tilstrækkeligt med milepæle og fokus i det resterende forløb?
· Er den interne kvalitetssikring af leverancer og del-leverancer tilstrækkelig?
· Er der behov for ekstern (uden for styrelsen) kvalitetskontrol af leverancer?
· Skal KOM involveres til formidling af resultatet? I gennemførelsesfasen eller i afslutningsfasen?
· Virker projektleder og -gruppe engageret i projektet? Virker samarbejdet til at fungere?
· Har projektleder og –gruppe fokus på de vigtigste interessenter og risici?
· Peger samtaler med projektlederen på, at denne og gruppen har fokus på kvalitet? Og at kvaliteten på nuværende tidspunkt er i orden?
· Bærer samtaler med projektlederen og status rapporteringerne præg af, at projektlederen har styr på processen?
· Er der grund til at fejre eller på anden måde anerkende projektleder og -gruppens indsats?
Afslutningsfasen
Projektlederens tjekliste:
· Hvem skal involveres i forbindelse med kommunikation – KOM, chef(er) og/ eller direktion?
· Hvad skal forberedes i forbindelse med formidling af resultatet? – pressemateriale, pressemøde mv.
· Hvem skal involveres i evalueringen af projektet? Hvad skal formen være?
· Hvordan engageres projektgruppen i gennemførelse af projektevalueringen?
· Er der noget jeg behøver sparring om hos projektejeren?
· Er der grund til at fejre resultatet? Hvem skal deltage?
Projektejerens tjekliste:
· Skal KOM involveres i offentliggørelse af resultatet?
· Skal projektlederen have hjælp til at fastholde gruppens interesse i evaluering og videndeling? Hvordan gør vi det vigtigt og attraktivt?
· Hvordan skal projektlederens og -gruppens indsats anerkendes?
· Skal den opsamlede viden deles med andre interne aktører?