Mobil sikkerhed

Det er nu tilladt at aktivere iCloud på styrelsens telefoner og iPads på visse betingelser.

iCloud tager backup af din telefon eller iPad og overfører oplysninger til Apples cloud-løsning (iCloud). Hvis du mister din telefon, kan billeder, apps osv. gendannes.

Du skal dog være opmærksom på, at iCloud kun må bruges i privat øjemed. Det er derfor et krav, at du deaktiverer backup af følgende tjenester:

  • iCloud-mail
  • Kontakter
  • Kalendere
  • Påmindelser
  • Noter
  • Beskeder

Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du vil aktivere iCloud.

Brug din telefon sikkert

Center for Cybersikkerhed har i 2022 udgivet nogle råd til sikker brug af mobiltelefoner. De er indarbejdet i vores it-sikkerhedsretningslinjer for medarbejdere og i vores retningslinjer for brug af telefoner og iPads.

De vigtigste råd er:

Beskyt dine mobile enheder med en adgangskode

Du må aldrig slå adgangskode fra på din telefon eller iPad. De skal være beskyttet med 6-cifret adgangskode eller face id.

Hold dine enheder opdateret

Sørg for at opdatere din telefon eller iPad hurtigt efter, at Apple udgiver opdatering. Tjek evt. under Indstillinger/Generelt/softwareopdatering om dine enheder er opdateret. Hvis din telefon eller iPad ikke er opdateret inden 28 dage efter, at Apple har udgivet opdatering, fjerner ADM MIA på telefonen, og du kan så ikke længere tilgå MIA-apps, herunder styrelses-apps udrullet gennem MIA.

Husk, at nogen kan lytte eller se med, når du bruger din mobile enhed

Undgå at tale om sager på steder, hvor uvedkommende kan lytte med. Vær opmærksom på, at nogen kan se med over skulderen på dig, når du fx læser mails på din telefon eller iPad.
ADM udleverer et skærmfilter til telefoner og iPads, som gør det sværere for uvedkommende at se med, når du bruger din telefon eller iPad.

Kontakt ADM hvis du mister din mobile enhed

Hvis du mister din telefon/iPad:

I arbejdstiden: Kontakt Birgit Petersen (bp@kfst.dk/41 71 50 35) eller Susanne Sonne Irsdal (ss@kfst.dk/41 71 52 91) samt styringogit@kfst.dk

Uden for arbejdstid: Kontakt Statens It på 72 31 00 01 og hurtigst muligt derefter orientere ADM på styringogit@kfst.dk

ADM vil herefter sikre, at al data på enheden slettes. Private oplysninger, som gemmes på telefonen, gemmes på eget ansvar.

Brug trådløse netværk med omtanke

Det er tilladt at tilslutte din telefon eller iPad til et wifi-netværk, men brug ikke wifi i lufthavne, på caféer, restauranter osv. 

Vær opmærksom på, at der er særlige retningslinjer, hvis du skal ud og rejse. Her kan du læse reglerne for brug af IT-udstyr på rejser