Moderniseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner offentliggjorde i december 2017 en revideret vejledning om "God adfærd i det offentlige" , som indeholder en række anbefalinger til, hvordan offentligt ansatte skal håndtere spørgsmål om eksempelvis ytringsfrihed, habilitet, tavshedspligt, eller hvis de tilbydes gaver.
Vejledningen er rettet til alle i den offentlige sektor - såvel medarbejdere som chefer. Den beskriver grundlæggende regler og vilkår for arbejde i det offentlige og kommer også med eksempler og anbefalinger til, hvordan konkrete problemstillinger kan løses.